Jeg er sosu-assistent, og jeg er stolt af det

Som social- og sundhedsassistent er jeg og flere af mine kolleger efterhånden vant til rollen som sundhedssektorens sorte får. Når vi bliver spurgt om, hvad vi arbejder med, undskylder vi nærmest vores jobvalg. ”Jeg er bare …”er en sætning, som jeg tror, at mange af os, kender alt for godt.
Måske fordi vi et eller andet sted er endt med at give kritikerne lidt ret, når de siger, at vi ”kun” er blevet social- og sundhedsassistenter, fordi vi ikke kunne blive rigtige sygeplejersker. Det er ikke rigtigt.

Jeg har fx mødt holdningen i mit arbejde som vikar i hjemmeplejen.

Fru Jensen, som jeg skulle hjælpe med at få støttestrømper på, spurgte mig om jeg var studerende. Da jeg svarede, at jeg var uddannet social- og sundhedsassistent, spurgte hun videre: “Jamen så skal du da læse videre til sygeplejerske!”. Hun sagde videre, at hvis man ville frem i livet, så var en uddannelse til social- og sundhedsassistent bestemt ikke nok. Hun blev nærmest fornærmet over min åbenlyse ”mangel” på ambitioner, da jeg svarede at jeg er fuldt ud tilfreds med at være social- og sundhedsassistent, og jeg faktisk synes jeg udfører de sygeplejeopgaver, jeg vil, med den uddannelse, jeg har nu.

Jeg har skam også overvejet at blive sygeplejerske i tidernes morgen, men det var inden jeg kendte til muligheden for at blive social- og sundhedsassistent. Da jeg mødte social- og sundhedsassistenterne på arbejdspladsen og opdagede hvilken forskel de gjorde i den direkte pleje af patienterne, så opdagede jeg hurtigt at det var den vej jeg skulle gå. Jeg tog et aktivt valg om at blive social- og sundhedsassistent. Jeg er dygtigt til mit job, og jeg går op i at være det. Lige som alle andre mennesker, jeg snakker med.

Det er en udbredt sandhed i hjemmeplejen, at hjemmesygeplejerskerne får dobbelt så meget tid til de samme opgaver som social og sundhedsassistent udfører. Dvs. får jeg 8 minutter til at give en insulinindsprøjtning til en sukkersygepatient, så får hjemmesygeplejersken det dobbelte.

Så som social og sundhedsassistent forventes jeg vel at være dobbelt så god til opgaven som sygeplejersken? Det understreger for mig, at der er mere prestige og dermed anerkendelse i at være sygeplejerske.

Det selv om, at jeg som social- og sundhedsassistent udfører et vigtigt stykke arbejde med masser af ansvar og betydning.

 

Indlægget er bragt i Politiken 23. november 2016: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5656388/Jeg-er-sosu-assistent-og-jeg-er-stolt-af-det

Kommentarer