Jeg elsker min 30 timers uge!

Arbejderbevægelsen burde kræve en 30 timers uge. På den måde vil flere kunne komme ind på arbejdsmarkedet, flere ville kunne få en meningsfuld fritid, med samvær med sin familie, sine venner, og hvad der ellers lokker. Det ville føre til, at vi kunne blive på arbejdsmarkedet i længere tid, da færre ville blive nedslidte. Og sidst, men ikke mindst, ville det give flere af os overskud til at følge med i samfundsdebatten, engagere os i vores fagforeninger, partier og andre politiske organisationer. Kort sagt – kortere arbejdstid giver mindre arbejdsløshed, færre arbejdsskader, længere arbejdsliv, højere livskvalitet, og et mere levende demokrati. Hvad venter vi på!?

vi-vill-ha-sex-timmars-arbetsdag
Krav om kortere arbejdstid har dukket op igen og igen i arbejderbevægelsens historie – og med god grund! Her valgplakat fra svenske Feministisk Initiativ.

 

Jeg har arbejdet på min nuværende arbejdsplads i ca 1,5 år. Min kontrakt er på 20 timer om ugen, og i praksis arbejder jeg omkring 30 timer hver uge. I starten var jeg urolig for, hvordan det skulle gå at kun arbejde 30 timer – ville jeg have penge nok, ville jeg kede mig, ville jeg komme ud af takt med mine kammerater i arbejde, ligesom man ofte gør, hvis man går arbejdsløs?

Det har dog vist sig at være dejligt – ja, helt fantastisk! – at arbejde 30 timer om ugen. Med min kortere arbejdstid får jeg mere tid til at hvile, læse avisen, følge med i nyhederne, gå til yoga, lave mad og være sammen med min kæreste. Alt sammen ting, der måske virker trivielle og ligegyldige for alle andre end mig og min omgangskreds, men som i den sidste ende giver mig en masse overskud og energi. Det overskud bruger jeg ikke kun på arbejde, men det gør også at jeg bedre kan udnytte den fritid jeg har, at jeg kan skrive den her blog, og være aktiv i min brancheklub i Dansk Metal, hvor jeg kæmper for ordnede forhold for cykelsmede.

Det travle forår

Når foråret og dens følgesvend travlheden kommer til mit cykelværksted går jeg oftest op på en 37,5 timers uge. Efter sådan en uges arbejde er jeg godt smadret. At stå og gå hele dagen, arbejde i skæve stillinger og lave mange gentagelser af samme bevægelser kan mærkes i hele kroppen. De 7,5 timers forskel er til at tage og føle på!

De ekstra penge er selvfølgelig varmt velkomne, men i virkeligheden foretrækker jeg at komme hjem og have mere overskud til at lave noget om aften eller at kunne nå at træne om morgen, end at bare synke udmattet sammen efter arbejde, og se kronerne trille ind på mit lønkonto.

En af arbejderbevægelsens store kampe har været kampen for en kortere arbejdsdag og mere fritid. Den kamp brød Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti med, da de i 2011 bad det arbejdende Danmark om at blive 12 minutter mere på arbejde hver dag. Men det giver ikke mening, at dem med arbejde skal knokle længere tid, når over hundrede tusind går uden arbejde.

I de faglige kampe jeg vil deltage i fremover, vil jeg kæmpe for en kortere arbejdstid, så at flere af mine arbejdsløse kammerater kan komme i arbejde, og vi alle sammen kan undgå nedslidning, få en bedre fritid, og blive længere på arbejdsmarkedet. Det håber jeg at resten af venstrefløjen og arbejderbevægelsen også vil kæmpe for.