Jeg arbejder ikke for sjov

Det er en kold morgen, og jeg besøger Herlufsholm Kostskole i forbindelse med mit arbejde. Fordommene bygger sig langsomt op inden i mig, og da jeg møder de første elever i uniformer, er meldingen klar – jeg befinder mig i elitens centrum.

Jeg falder i snak med en ung mand. Han arbejder i et supermarked. Vi kommer hurtigt ind på hans rettigheder på arbejdsmarkedet. Jeg spørger, om han har været syg på sin arbejdsplads og om han får løn undersygdom. Til det svarer han prompte: »Jeg arbejder kun for sjov, så jeg synes ikke jeg kan kræve løn under sygdom.« Jeg var målløs.

Kløften mellem den almindelige dansker og eliten er blevet så stor, at vi står og råber forgæves til hinanden. Elitens børn – fremtidens økonomer, jurister og politiker – er uvidende om det Danmark, jeg er vokset op i. De er vokset op på pæne villaveje, hvor man skiller sig ud, hvis man ikke har en au-pair.

Selv om mange af eleverne højst sandsynligt ender med flere stjerner på skuldrene end jeg, vil jeg bedre kunne varetage befolknings interesser. Jeg ved, hvor ubarmhjertigt det er, at være arbejdsløs, og skulle vende hver en øre for at få tingene til at hænge sammen. Eller at være så syg, at man ikke kan gå på arbejde. Min indkomst, giver mig mulighed for at forsøde hverdagen, når de faste udgifter er betalt. Jeg arbejder ikke for sjov.

Bragt i Information d. 19. november 2015

Kommentarer