Invester i tidlig indsats

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) har lavet en lokal alenetidsundersøgelse i Guldborgsund Kommune. Ud af alle respondenterne har 84 procent været alene på stuen. Og hele 75 procent oplever mindst et par gange om måneden, at man aflyser planlagte lærerplansaktiviteter.

I min verden fastholder det bare mit syn på, at normeringen er helt skæv. Det er ikke kun børnene der bliver ramt, de dårlige normeringer presser også pædagogernes arbejdsmiljø. De kan ikke sikre sig, at vores børn får den bedste start på livet. Jeg har snakket med en del pædagoger, der er bekymret over det arbejde de udfører og deres faglige stolthed.

De er med andre ord bekymret for, at alle de børn de burde hjælpe, støtte og investere deres tid i, ikke opnår det samme udviklingsniveau, som de burde ligge på.

Jeg har altid ment, at daginstitutions- og skoleområdet er de steder, som kan være altafgørende for, om barnet vokser op, som et velfungerende menneske, eller ender som et menneske med mange sociale, psykiske eller fysiske problemer. Det er i de unge år man f.eks. kan lave screening for ordblindhed og motoriske vanskeligheder. Men tidlig og forebyggende indsats koster både penge og tid – men pengene og tiden er godt givet ud.

Det er vores fremtid vi skal investere i, forebyggelse har altid været billigere end genoprettelse. Det er vores guldklumper her i Guldborgsund og resten af Danmark, der skal betale vores velfærdssamfund i fremtiden. Derfor skal vi også sikre de bedste rammer for deres barndom. Lad os få flere pædagoger, så de igen kan være stolte over deres håndværk.

Det er ikke kun af de økonomiske grunde, det er sandelig også de personlige, at de børn, som en dag bliver voksne, ikke får et liv fyldt med problemer. Og jeg kan frygte, at med den børn og unge politik Guldborgsund Kommune fører på daginstitutions- og skoleområdet kommer til at koste mange af vores børn dyrt i fremtiden. Lad os nu investere i nutiden, så vi sparer pengene i fremtiden.

Hvis vi taber børnene fra barnsben af, er det ikke kun et svigt over for barnet, men også over for vores samfundsmodel. Som altid bør have til hovedopgave, at vi griber dem der falder, og hvis nogen falder, har vi allerede lagt en pude, så de ikke falder hårdt.