Ingen ytringer, der kan skade Post Nord

Sådan klart lød opfordringen fra ledelsen ved sidste samarbejdsudvalgsmøde. Der blev fremlagt krav om, at ansattes ytringer på elektroniske medier skulle underlægges virksomhedens censur. Forslaget indebærer, at udtalelser på eksempelvis Facebook kan ende i fyring, hvis ytringerne er i modstrid med virksomhedens interesser.

Jeg er målløs over, at en statsejet virksomhed med god smag i munden fremlægger krav om, at ytringsfriheden skal begrænses for dens ansatte. Metoderne og tankerne bag minder mest af alt om diktaturstater, vi normalt ynder at kalde udemokratiske.

Vores muligheder, som ansatte, for at mødes og tale sammen via sociale medier ville blive mærkbart forringet. For fremtiden ville ytringer på nettet være underlagt virksomhedens interesser.

Vi skal, for fremtiden, tie om vores arbejdsforhold for at værne om virksomhedens image. Arbejdsforhold, der konstant forværres, men det er ikke noget, som ”omverdenen” må kende til.

Vi skal tilbageholde, at vi presses til at yde mere end de fleste kan klare, med nedslidning til følge.

Vi skal holde kæft med, at kollegaer er sygemeldte som følge af de konstante produktionsforandringer, med fyringer til følge.

 

Vi kræver medbestemmelse

Over de sidste mange år har Post Nord gennemgået en massiv omstilling fra traditionelt manuelt arbejde til moderne maskinproduktion. Flere hundrede kollegaer har deltaget i kurser og oplæring. Resultatet er, at virksomheden i dag er en af verdens mest moderne logistikvirksomheder, og det var ikke sket uden de ansattes deltagelse.

En omstilling, der byggede på dialog og tro på, at de ansatte medindflydelse kunne sikre virksomhedens fremtid. Undervejs har meningsudvekslingerne været mange. Utilfredsheden med projekter og frygten for fremtiden har skabt frustrationer undervejs. Men fællesskabet mellem virksomhedsledelsen og de ansattes repræsentanter har sikret, at omstillingen er foregået i forholdsvis god orden.

Men med virksomhedens ændrede kurs, anskueliggjort med ønsket om at begrænse de ansattes ret til samtale, nægtes vi muligheden for at give vores mening til kende. Det vil ikke løse virksomhedens problemer. Tvært imod.

 

Sig fra!

Skal vi ikke råbe op, når vi føler os presset til at sige ja, når vi rettelig burde sige nej?

Jo, vi skal. Vi skal sige fra overfor urimeligheder. Vi skal kræve, at den store omstilling til fremtidens brevfri samfund sker under rimelige forhold.

Vores kommunikation med hinanden er afgørende for, at vi kan dele vores frygt, vrede og glæde. Vi har netop i denne tid behov for at tale sammen – også på Facebook, Twitter eller andetsteds.  Vi har brug for en samtale, der ikke er styret af virksomheden.

Vi har takket nej til ledelsens forslag om indførelse af ”retningslinjer for brug af sociale medier”. I stedet har Postarbejdernes Fællesklub oprettet sin egen Facebook-side. Så ”like” siden og deltag i debatten.

Ordet er dit!

Kommentarer