Hvorfor vil du ikke være rigtig pædagog?

Det spørgsmål, er altid det første, jeg får, når jeg fortæller hvilken uddannelse, jeg har valgt. Gerne sagt med et ansigtsudtryk, der mest signalerer, at personen har fået noget i munden, der smager fremmed. Mit svar lyder: Fordi jeg helst vil være en rigtig pædagogisk assistent!

Jeg bliver ærgerlig over, at det er nødvendigt at forsvare min titel som pædagogisk assistent. Jeg forstår ikke, at mit fag ikke får den anerkendelse, det fortjener. Måske skyldes det uvidenhed om, hvad vi pædagogiske assistenter rent faktisk kan. Uanset årsagen, vil jeg gerne lave om på det.

En hverdagsscene er, at jeg for en stund er alene på Krudtuglestuen med Ida og de andre børn. Den ene pædagog er gået på kontoret for at skrive rapporter, den anden har forældresamtale i frokoststuen. Det er en del af deres jobbeskrivelse, og det er en vigtig del. Heldigvis er min uddannelse en anden. Jeg kan lave det, jeg holder mest af: At være sammen med børnene. Nogen vil sige, at jeg bare leger med dem, men virkeligheden er en anden. Der er så meget mere i det. Gennem legen støtter jeg nemlig Ida og hendes kammerater til at blive mennesker, der kan begå sig socialt, og som forstår verden omkring sig. Jeg har valgt at uddanne mig til pædagogisk assistent, fordi jeg elsker nærværet og relationerne med børnene, deres familier og kollegaerne. Det lyder som en kliché, men jeg vil gerne gøre en forskel. Og min uddannelse giver mig mulighed for at gøre netop det. Med både praktisk erfaring og teori udvikler jeg børnene. Jeg styrker Idas trivsel, motivation og læring. Det er dét, jeg brænder for, og derfor har jeg mod på et langt arbejdsliv, når jeg snart er færdiguddannet.

Alle lærer forskelligt. Min personlige læring skriger på kreativ udfoldelse. Mit mantra er ’learning by doing’, og derfor er det en styrke for mig, at uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, hvor en stor del af uddannelsen foregår i praktik. Når jeg prøver alle mine ideer og teorier af og får faglig, konstruktiv vejledning på praktikstedet, bliver jeg mange gode erfaringer rigere. Og jeg ved, at mange andre har det som mig.

Derfor ønsker jeg sådan, at uddannelsen til pædagogisk assistent, er én af de uddannelser der bliver nævnt, når unge folkeskoleelever sidder hos studievejlederen. Både så flere får øjnene op for uddannelsen og så vi får flere uddannede faggrupper i institutionerne. Det kan løfte kvaliteten og det faglige niveau til et endnu højere plan. Et plan, som samfundet forventer af os.

Bragt i Sjællandske 5. august 2017

 

Kommentarer