Hvorfor må jeg ikke få flere kollegaer?

Erhvervsskolerne bløder. Reform 2000 repræsenterer på mange måder et brud med den hidtidige uddannelsestænkning. Man håbede på, at med de nye tiltag, at man kunne få tiltrække såvel den bogligt stærke elev som den skoletrætte.

Og med opslag i fremmedordbogen fandt man ord og sætninger som ”fleksibelt”, ”individualitet”, ”demokratisk dialog”, ”refleksion og metalæring” og ”livslang læring”. Pakkede det pænt ind, og håbede at unge købte det nye koncept.

Jeg fik slidt værktøj

Man nævnte bare ikke de massive nedskæringer på erhvervsskolerne, der gjorde at jeg og mine kammerater skulle arbejde med slidt værktøj, ødelagte materialer og standpladser hvor der var skruet så mange skruer i, at det nye hold, ikke kunne skrue deres beslag ordentligt fast.

Det gav ikke os meget ”fleksibelt”! Det gjorde, at vi skulle bruge unødig tid på at få tingene til at holde da det skulle genbruges for femte gang, end at koncentrere os om selve opgaven.

Tager regeringen ansvar?


Men vil regeringen overholdet have flere danske håndværkere? Man gør ikke noget aktivt for at gøre erhvervsskolerne bedre og attraktiv. Man vil spare 400 millioner kroner, spare 20 millioner på arbejdes- og sikkerhedstilsyn og man skal arbejde til man er klar til kisten, det er bare ærgerligt, at der i fremtiden ikke er nogle danske håndværkere til at lave selve kisten.

I min verden gør man det yderst nemt for de unge at vælge – og det kan man jo også se på optagelsestallene på gymnasierne, 74 procent smutter direkte på gymnasiet. Jeg vil meget gerne have nogle nye danske kollegaer – styrk erhvervsuddannelserne!

Kommentarer