Hvordan kan jeg blive faglært, når jeg ikke må drømme i folkeskolen?

Det er en almindelig onsdag aften, hvor jeg underviser mine elever i alderen 13-16 år, i tegning på ungdomsskolen.Vi hygger os, og stemningen er så høj at det runger i lokalet. Jeg starter timen med at fortælle eleverne, at de næste 5 moduler, er viskelædere bandlyst. Den livlige og varme stemning faldt brat til jorden. Eleverne kiggede frustrerede på hinanden og på mig og rungen i lokalet blev til stilhed. Kort efter udbrød de én efter én; Jamen hvad så hvis vi laver en fejl? Det bliver jo aldrig godt nok, så!

Kimmi blev helt tavs og tegnede ikke med resten af tiden. Efter timen tog jeg en snak med hende om hvorfor hun lukkede i. Hun fortalte mig, at hun var sikker på at hendes tegning aldrig ville blive god nok, hvis ikke hun måtte rette sine fejl. Under samtalen med Kimmi fandt jeg ud af, det slet ikke handlede om tegningen. Det handlede om den generelle frygt for at fejle, ikke at være god nok og tage de forkerte valg.

Unge skal allerede tidligt i folkeskolen tage stilling til hvilke retninger, uddannelsesvalg og karriere de skal vælge, helt uden tid og plads til at undersøge, hvem de selv er og hvad de egentlig er gode til. Der er derfor en tendens til at de tyr til det de kender; bogen der er placeret lige foran dem.

Stræben efter det perfekte er eksploderet. Og parallelt med tankesættet, om at de ’’kloge’’ tager den boglige vej og de ’’mindre kloge’’ tager en erhvervsuddannelse er det problematisk. For er det så godt nok “bare” at tage en erhvervsuddannelse?

De fleste af os spejler os selv, vores evner og personligheder i det arbejde og den uddannelse vi vælger. Følger vi bare strømmen og ikke lytter til os selv, så kan vi risikere at knække nakken. En anden konsekvens er at flere vælger erhvervsuddannelser fra, og så spørger jeg bare; hvem skal så bygge dit hus, reparere din bil eller udbetale din løn?

Vi har alle et fælles ansvar og det skal tages inden det er for sent! De unge bliver simpelthen nødt til at få lov til at udfolde sig kreativt, begå fejl og have plads og tid til at finde sig selv. Jeg har selv taget den gymnasiale vej, og jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg så skulle vælge af uddannelse efterfølgende. Jeg har nu valgt at tage skridtet i den anden retning og er snart færdig med en erhvervsuddannelse. Og det er jeg SÅ stolt af!

Og hey! Havde jeg lyttet til mig selv og ikke følt mig presset af fordomme og forventninger til mit uddannelsesvalg, så havde jeg måske været meget mere sikker i mit valg fra starten af og været faglært flere år før.

Det viskelæder som jeg tager fra de unge i min undervisning, er ligesom dét pres, der pålægges de unge om at tage det rigtige uddannelsesvalg alt for tidligt og de fordomme, der er om hvilken uddannelse der er rigtige eller forkerte.

De unge skal have plads og tryghed til at bryde, det jeg vil kalde normen, og turde at tage et andet valg end bogen.