Hvor er sikkerheden for Tobias?

Jeg mener at alle har ret til et sikkert arbejdsliv.

 

Min kollega Tobias arbejdede side om side, med mange ufaglærte østeuropæere. Han fortalte mig at en dag på job med dem faktisk kunne være farlig. Hans firma gik på en byggeplads, hvor de skulle male 2 etagers lejligheder hvor trappeopgangen ikke var bygget endnu. De ufaglærte kollegaer, havde bygget et hjemmelavet stillads i træ, hvor søm stak flere cm ud på bagsiden af træet! Bare tanken om at skulle arbejde på det stillads en hel dag, giver mig kuldegysninger. Træder Tobias forkert, så får han måske et langt søm ind i anklen. Falder stilladset fra hinanden, kan han brække armen eller værre. Kommunikationen var så dårlig mellem dem, så det blev kogt ned til fagter og ansigtsudtryk, men det stoppede alligevel ikke en af de uorganiserede lærlinge fra at køre direkte ind i en bil med en lift. Tobias oplevede at de var meget ligeglade med sikkerheden.

 

Jeg synes at det er vanvittigt at Tobias og hans ufaglærte kollegaer, skal arbejde under den slags usikre forhold her i Danmark!

 

Mit løsningsforslag er at der skal være meget bedre sikkerhed på de store byggepladser. Regeringen skal i samarbejde med fagforeningerne bør lave et bedre kontrolsystem, så både ufaglærte, lærlinge og faglærte kan gå på arbejde uden at frygte for deres sikkerhed. Det nytter ikke at et firma har et arbejdsmiljøcertifikat, men ikke sørger for at opretholde det gode arbejdsmiljø.

 

Krone smiley

 

*Kronesmileyen viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det vil sige, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Kilde: Arbejdstilsynet.

Kommentarer