Hvem har så ansvaret?

Kære Thyra Frank

Jeg blev glad, da jeg for en uge siden kunne konstatere, at du var blevet ældreminister. ENDELIG kom der en, som rent faktisk havde mere end blot erfaringer fra et sommerferiejob, ind som minister. Under min uddannelse kan jeg huske, at vi så en dokumentar om din tid som leder af Plejehjemmet Lotte, og jeg har altid tænkt: ”Det der, det er sådan livet på et plejehjem skal være”

Der skulle ikke engang gå 48 timer, før du skuffede mig voldsomt. Du sagde, at mine værdier ikke var i orden. ”Der er selvfølgelig ingen, der skal sidde på et plejehjem i en ble. Det behøves der heller ikke. Selvfølgelig er der et menneske på det sted, der er i stand til at gå ind til Hr. Jensen”, sagde du. http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-11-30-ny-aeldreminister-der-mangler-hverken-nye-love-eller-penge-der-mangler-vaerdier

Thyra, hvis du vidste, hvor tit jeg er gået hjem fra arbejde med ondt i maven, helt grædefærdig, fordi jeg netop har måtte bede Hr. Jensen om at vente, før han kunne få skiftet sin ble, så tror jeg ikke, du ville sige sådan. Min opfattelse af Lotte er, at I havde temmelig velfungerende borgere. Dem jeg har passet var demente og meget svagelige, og vi var alt for få hænder, også siger du, at jeg ikke har mine værdier i orden!

Jeg husker stadig en aftenvagt, hvor jeg var inde og give en meget syg borger aftensmad, ude på gangen havde jeg tre demente damer der råbte og var meget ulykkelige. Jeg vidste, jeg skulle ned og lave kompliceret sårpleje. Samtidig med der var et køkken, der skulle gøres rent efter aftensmad og vasketøj der skulle være ordnet. Jeg ville jo også gerne hygge om dem, og sørge for at de kom i seng på en dejlig måde. Hygge blev det sjældent til og kl 19 var jeg som regel nødt til at kaste den første i seng.  Nogen gange var jeg endda den eneste assistent på hele plejehjemmet og måtte derfor tit gå fra mine egne borgere for at hjælpe, hvis nu der fx var en, der skulle indlægges.

Den 4. december kunne man så høre dig sige, at forholdene ikke var dit ansvar. Det måtte være lederne og kommunernes ansvar, at gøre noget ved de kritisable forhold. Jeg vil strække mig så vidt at sige, at mange steder kunne der være brug for langt mere synlige ledere, men der er altså også steder, hvor lederne netop går foran. Trækker i arbejdstøjet når det virkelig brænder på og hjælper med et toiletbesøg. Der er endda nogle ganske få ledere som tør sige deres mening til kommunerne om de kritisable forhold. http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-12-04-efter-en-taenkepause-kom-svaret-de-aeldre-er-ikke-mit-ansvar

Responsen retur er larmende tavshed.

En af mine forrige afdelingsledere, som i øvrigt er en af dem, jeg har haft mest respekt for, hun var en af disse kvinder. En der trådte til og som råbte kommunen op. Hun er lige efter knap et år gået af. Hun kunne simpelthen ikke leve med de forhold, man bød de ældre.

Jeg er selv en af de mange, der har forladt faget. Simpelthen fordi jeg ikke længere kunne se mig selv i øjnene. Jeg kunne ikke leve med alle de svigt, der var en naturlig del af min arbejdsdag. Efter blot fire år som uddannet social- og sundhedsassistent måtte jeg smide håndklædet i ringen. Udbrændt.

Kære Thyra.

Du siger det ikke er dit ansvar. Men når kommunerne nu ikke kan tage ansvar pga. de budgetrammer, de er underlagt af jer på Christiansborg, når nu du hører om alle de svigt der sker, så har jeg kun et spørgsmål:

Hvis ansvar er det så?

Kommentarer