Hvad stemmer du?

Valgkampen raser: Rød mod blå. Blok mod blok. Jeg får ikke svært ved at sætte mit kryds 18. juni: Jeg ved nemlig præcis, hvem jeg vil stemme på. Jeg ved godt, de færreste har det på samme måde – og mange er dybt i tvivl. Jeg har i knap 3 år arbejdet i Staten – og jeg er ikke i tvivl: jeg stemmer på den kandidat, der repræsenterer mig bedst. Jeg forstår til fulde folks fortvivlelse: alt lyder jo rimelig godt i valgkampen. Ja, jeg synes også, det skal kunne betale sig at arbejde. Ja, jeg synes også, vi skal have bedre sygehuse. Og hvert parti har lige nøjagtig deres måde at løse alle vores velfærdsudfordringer på.

Jeg er som nævnt statsansat. Jeg repræsenterer som regel de kolde, bureaukratiske hænder i centraladministrationen – og en relativt stor, overset faggruppe. Offentligt ansatte HK’ere taler man nemlig ikke om. Det er dog alligevel os, der får hjulene på Danmark til at dreje rundt: borgerhenvendelser, sagsbehandling, puljestyring og meget meget mere, er nemlig HK-arbejde.

Jeg siger ikke, HK’ere skal fylde hele valgkampen. Ja, jeg siger faktisk ikke, vi behøver fylde noget som helst. Men når jeg fra én fløj hører nulvækst og fra den anden 0,6 % i offentlig vækst ved jeg godt, jeg kan skyde en lang, hvid pil efter at få en lønstigning lige foreløbig. Jeg ved også, at jeg ikke får synderligt flere kollegaer, selvom opgavernes omfang tager til. Vi må bare løbe lidt stærkere og lidt smartere, så skal det nok gå.

Ingen almindelige mennesker – eller politikere – ser, hvor travlt en kontorassistent har i dag. Og ingen taler om det. Vi HK’ere passer jo bare vores job, og vi passer det hurtigere og smartere end nogensinde før. Men jeg kan bare ikke, som arbejder og som offentligt ansat erhvervsuddannet stemme på, at jeg skal have færre kolleger. At jeg skal se endnu flere blive stressede af at arbejde for det offentlige. Vi gør virkelig vort bedste hver dag for at både chefer, politikere og borgere bliver tilfredse. Og vi har alle affundet os med, de første man skælder ud på, er os.

Jeg beder dig ikke om at stemme til min fordel. Jeg beder dig overveje nøje, hvor du vil sætte dit kryds 18. juni. Du er nemlig med til at bestemme, om vi skal blive færre til at lave mere, eller om vi skal have en nogenlunde fornuftig balance. Og stemmer du på et parti der går ind for nulvækst, har du ingen ret til at klage over hverken lange ventetider, sagsbehandlingstider eller gebyrer. Det bliver nemlig konsekvensen.

Kommentarer