Hvad med os?

Landets største bank, Danske Bank og flere fremtrædende økonomer har over de sidste dage erklæret, at finanskrisen er ved at være ovre. Fremtiden er atter lys og festen kan begynde på ny. Senest har også landets statsminister erklæret, at vi går lysere tider i møde. Det er glædeligt men jeg jubler ikke. For fremtiden er ikke lys for alle. Vores ellers så homogene samfund er ved at bryde sammen. Men ingen synes for alvor at ville vise lederskab og tage et ansvar for de, som har allermest brug for løsninger, de tusinder af ufaglærte.

Den manglende lyst til handling gør mig fortvivlet og bange. Bange for om der også i fremtiden er arbejde til mig, så min familie og jeg kan klare os.

Jeg er ikke den eneste

Jeg står ikke alene med frygten for fremtiden. Den kender mine kollegaer også. Glæden ved at møde på arbejde erstattet af en evig utryghed. Utallige fyringsrunder har sat sit præg på mine kollegaer. Snak om hvem der vandt i Champions League, er erstattet af konstante rygter om, ”hvem der bliver den næste”.

Men det er en frygt der ikke kun findes på min arbejdsplads. Den kendes på arbejdspladser i hele landet; Bliver jobbet flyttet til Asien?, ’outsourcet’ med truslen om medfølgende nedgang i lønnen?, eller skåret bort som følge af omstruktureringer i virksomheden?

De ufaglærte

Som ufaglært er fremtiden usikker. Antallet af arbejdspladser er faldet og vil sikkert fortsætte med de næste mange år frem. Hundredevis af industriarbejdspladser er flyttet ud af landet og tusindvis af arbejdspladser fulgte efter.

I mange af de jobs der er tilbage stilles der stadigt større krav til faglig kunnen. Manuelt arbejde er i stor grad erstattet af avanceret teknologi. Der stilles større krav til de ansatte om teknisk indsigt samt overblik over den samlede produktion.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 370.000 ufaglærte job forsvundet i Danmark gennem de seneste 20 år. Siden 1990 er andelen af ufaglærte i arbejdsstyrken faldet fra 41 % til at udgøre 25 % i dag. Den tendens forventes at fortsætte, hvilket vil resultere i, at mere end 100.000 vil stå uden arbejde om få år. Samme analysen viser, at der vil mangle mere end 120.000 faglærte.

Fjern begrænsningerne

Der er akut behov for, at ufaglærte på det danske arbejdsmarked videre- og efteruddannes, hvis ikke tusindvis skal lades i stikken. De danske fagforbund og arbejdsgiverforeninger skal opprioritere uddannelse i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.

I de seneste overenskomstforhandlinger har parterne, via overenskomsterne, oprettet fonde der åbner mulighed for videre- og efteruddannelse. Eksempelvis har industriansatte ret til to ugers efteruddannelse om året, med så godt som fuld løn.

Men uddannelsesfondene hjælper kun de, der har et arbejde og er dækket af én af de overenskomster, som har indført uddannelsesfonde. Hvis man mister sit arbejde, mister man samtidigt retten til at benytte fonden, til trods for at man måske har betalt ind til denne igennem flere år.

De ufaglærte fremtidige primære arbejdsområder, eksempelvis serviceområdet, er kendetegnet ved at store dele ikke er underlagt en overenskomst, hvilket vil forværre problemet yderligere. De vil være overladt til sig selv.

Fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne skal sammen sikre, at de mange barrierer der besværliggør mulighederne for reel efteruddannelse fjernes. De skal sikre, at fondenes dækningsområder udvides, så områder der i dag ikke er dækket af fondene inddrages. Ligeledes skal det være muligt at tage sine optjente dage med sig ved, eksempelvis ved fyring til senere brug.

Arbejdsmarkedets parter skal lægges pres på regeringen for at denne igennem støtte til fondene medvirker til at skabe forbedre muligheder for de ufaglærte.

Det skal ikke være bekosteligt affære at påbegynde efteruddannelse. Tvært imod. Det vil være til gavn for alle, hvis ufaglærte i hobetal påbegyndte efteruddannelse.

Alle vil vinde

Virksomhederne vil opleve, at produktiviteten vil stige, i trit med at de ansattes uddannelsesniveau øges og de vil ikke have problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft.

Køen af arbejdsløse vil blive formindsket. Både på kort og på længere sigt. For de der uheldigvis er uden arbejde, vil en øget uddannelsesindsats skabe de ”huller”, der gør at flere vil komme i arbejde.

Systematisk opkvalificering vil sikre, at antallet af arbejdspladser i Danmark stiger, som følge af at flere virksomheder finder det fordelagtigt at placere sig i landet.

For samfundet som helhed, vil massiv voksen- og efteruddannelse genskabe vores tidligere så homogene samfund, som over en årrække har slået revner. Vores fællesskabs styrke vil blive genskabt.

I stedet for at juble over, at bankerne på ny tjener milliarder så burde landets statsminister benytte de bedre økonomiske vilkår til at igangsætte en efteruddannelsesrevolution.

Det vil give mig og mine kollegaer en fornyet tro på, at vi også har en plads i fremtidens Danmark.

Kommentarer