Helhedspleje eller sporadisk omsorg og service?

Personligt synes jeg at omsorgen for hele mennesket er meget vigtigt og her ind under høre også den sociale pleje. Ikke ment som at vi skal bruge alt vores tid som kaffesøstre, men det er nu engang nødvendigt at kunne have samtaler og kommunikere, for at give det enkelte menneske den rigtige omsorg og vejledning.

Der skal være tid til at Ingrid, som bor meget langt væk fra hendes børn, kan blive holdt i hånden når hun er ked af det og har brug for at tale om hvad der gør hende ked af det. En stor del af min uddannelse er at man kan aktivt lytte, men hvis vi ikke må eller har tid til at lytte, går det så ikke ud over kvaliteten?  Vil du ikke gerne have, at den der passer din mor, har tid til at få et smil frem på hendes læber? eller lytte til når hendes tåre triller? Er det virkeligt ok at vi ikke yder omsorg for hele mennesket, men kun er inde som hygiejne dame eller praktisk gris?

Kvaliteten i mit arbejde er at jeg er tæt på borgeren, ved hvordan Sonja drikker sin kaffe. Og hvilken kjole Jytte gerne vil have på til hendes fødselsdag. Det er igennem disse små ting jeg finder ud af hvad der betyder noget for den enkelte? Og disse små ting lyder måske banale, men de hænger sammen med livskvaliteten.  Hvordan kan jeg vide det, hvis der ikke er tid til at udføre den sociale del at mit arbejde og så vidt jeg ved er min titel SOCIAL og sundhedsassistent, men det er som om det ikke har samme betydning som ordet sundhed.

Vi gør rigtig meget for at holde folk i live i vores sundhedssektor, lige fra medicinsk behandling til sondeernæring henover handleplaner til ernæringshandleplaner. Men hvad nytter det, hvis din bedstemor sidder alene og græder? eller hvis din Farmors fine kjole aldrig kommer ud af skabet?

Jeg arbejder med mennesker. Men alt mit behandling og sundheds halløj, kan være komplet ligegyldigt hvis det menneske jeg holder i live, ikke har lyst til at leve!

Kommentarer