Har arbejdsgiverne misforstået noget?

I de seneste måneder har vi i medierne hørt forskellige arbejdsgivere tale om de forfærdelige høje lønninger i Danmark. SAS, industrivirksomheder og nu DSB. Alle klandrer de lønnen for at være det væsentligste problem selvom ledelsen giver sig selv bonusser, højere løn og bruger penge på at holde kritiske journalister for porten. Alle giver de, de ”grådige” medarbejdere skylden for at virksomheden, eller dele af den, har underskud. Og alle har de taget forhandlingerne væk fra lokalet og ud til medierne som desværre sluger arbejdsgivernes regnestykker råt. Ingen kan vel efterhånden være i tvivl om at det er en uofficiel koordineret aktion fra arbejdsgivernes side for at opnå tyske lavlønsstandarder i Danmark.

Der er egentlig ikke noget mærkeligt i at arbejdsgivere ønsker lavere løn til medarbejderne. Det har de altid villet. Men de har misforstået én meget væsentlig ting. Den Danske Arbejdsmarkedsmodel. Om det er med vilje eller om de er dumme ved jeg ikke. Nok lidt af hvert. Spørgsmålet er nok i virkeligheden om de er komplet ligeglade. Ligeglade med at lønforhandlinger og overenskomstforhandlinger foregår mellem 2 ligestillede parter i et lukket lokale. Lad mig give et eksempel.

DSB’s ledelse går til medierne og forklarer underskuddet fra salgsvognen med for høje lønninger. Efterfølgende, når medierne køber historien, sender de en e-mail ud til medarbejderne og ”minder” dem om firmaets personalepolitik med det resultat at ingen tør udtale sig med deres version. Er man så ligestillet?

Det næste eksempel er lidt ældre og kendt af de fleste. SAS ledelsen har svært ved at få medarbejderne med på idéen om endnu engang at gå ned i løn og får derfor finansministeren, i en meget højspændt situation, til at sende en sms til medarbejdernes formand om at acceptere ledelsens krav. Er man ligestillet her? Jeg spørger bare.

Jeg har intet imod Bjarne Corydons sms. Jeg kunne tværtimod godt tænke mig at han sendte nogle flere. En til SAS ledelsen når de giver bonusser til ledelsen for medarbejdernes lønnedgang. En til DSB ledelsen når de truer medarbejderne til tavshed. Og, nå ja, en til Grønlands hjemmestyre når de tillader kinesiske lønninger i rigsfællesskabet. Så kan vi tale om ligestillede parter.

Til sidst vil jeg håbe at de respektive arbejdsgiverforeninger, som jo er tilhængere af Den Danske Model, minder medlemsvirksomhederne om hvad modellen rent faktisk går ud på. Det er vel ikke for meget at forlange.

Kommentarer