Godt man ikke er håndværker i dag

Hvordan kan det være at arbejdsulykkerne på de danske byggepladser stiger, på trods af at vi er nået årstallet 2013 lige om lidt?

Hvis man spørger helt tilfældige danskere på gaden om arbejdsmiljøet på de danske byggepladser, ville 99 procent svarer: ”Vi ligger nok i toppen af skalaen sammen med Norge og Sverige”. Men er det virkeligheden?

Jeg kan fortælle at jeg har været i branchen som blikkenslager i 9 år, jeg er 26 år har været i 14 firmaer, har fået 11 fyreseddelen og har sagt op 3 gange pga. ekstrem dårlige arbejdsforhold. Jeg er blevet valgt som både tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant i to forskellige firmaer, og er blevet fyret som begge dele. Umiddelbart ville de fleste af jer nok tænke ” han er nok bare dårlig til sit arbejde, eller det er nok bare krisen”. Men sandheden er: dagens blikkenslagermestre vil skide på sikkerheden og ikke mindst overenskomsterne, bare de kan få så meget som muligt i lommen så kan alt andet være lige meget.

Jeg kan give jer et eksempel med mig selv.

Jeg var i et firma som hedder CPH VVS, her skulle mig og lærlingen trække noget aftræk fra en emhætte ud til ydremuren, mesteren havde ikke sat stillads op udenfor hvor vi skulle bore hullet og sætte risten til aftrækket i, han forslog i stedet at jeg kunne sende lærlinge ud af vinduet med en boremaskine i den enehånd og hvis jeg så kunne stå i vindueskarmen, kunne jeg holde ham i den anden hånd, så han ikke faldt de 3,5 meter ned på carportens plastmo tag, som han formentlig ville brage lige igennem og falde de resterende 2 meter. Jeg forslog i stedet mester at jeg kunne holde ham ud af vinduet og så håbe jeg ikke tabte ham. Mester svarer så at hvis vi ikke magtet opgaven kunne han sende en anden derud. Jeg lagde røret på og kørte ud til mesteren for at få en ny opgave indtil han havde sat et stillads op. Tre dage efter stod jeg med en fyreseddel pga. manglende arbejde.

Heldigvis lærer man jo af sine kampe og jeg kunne så starte forfra i et nyt firma Peter Warberg. Her måtte jeg endnu engang kigge langt efter et godt arbejdsmiljø og dermed leve livet farligt i frygt for endnu en fyreseddel, for erfaringen siger jo at hvis man siger noget bliver man fyret. Jeg håbet så på jeg ville overleve de første 9 måneder indtil jeg havde anciennitet nok til at blive valgt som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Og jeg ville hermed være beskyttet af min titel og kunne dermed gå i gang med at påpege det dårlige arbejdsmiljø overfor arbejdsgiveren. Samtidigt skulle jeg prøve at vinde kollegaernes opbakning til at få ændret tingene. Og på den ene side kunne jeg mærke en lettet skare af kollegaer som synes det er fedt at der endelig er en der tør gøre noget og opbakningen var stor, men samtidig er der også et par af de dårlige kollegaer, ” mesters stik i rend drenge” som prøvet at mane det til jorden og ikke gad deltage i sammenholdet omkring forbedringerne på arbejdspladsens arbejdsmiljø. De havde i stedet travlt med at fortælle mester om alt det der bliver sagt til klubmøderne og hermed kranse deres egen fløde kage i form af goder og lønstigninger til dem selv.

Herefter gjorde mesteren det som 9 ud af 10 arbejdsgivere ville gøre om nyheden om den ny valgte ”rebel” som har fået kollegaernes opbakning til at få et bedre arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren begyndte nu at spekulere i om det ikke bedre kunne betale sig at fyrer mig end at investere i et bedre arbejdsmiljø eller måske tilbyde mig nogle goder og hermed gøre ham til sin nye stik i rend dreng for i sidste ende at mane gemytterne til jorden. Han prøvet det sidste, jeg takket nej og modtog i stedet en fyreseddel sidst på ugen pga. manglende arbejde.

 

Ud fra hvad jeg selv har oplevet som blikkenslager anno 2012, er jeg ikke overasket når Odense universitetshospital har lavet en undersøgelse der konkludere at livet som håndværker er lige så farligt som i 1980, altså 32 år siden i alle andre branche er arbejdsulykkerne halveret.

Sikkerhedens udvikling er stort set i nul, den eneste forskel er at man i dag ved rigtig meget om farlige stoffer, løft og arbejdsstillinger end man gjorde for 30 år siden. Arbejdstilsynet har i kraft af de sidste 32 års viden om arbejdsmiljøet på byggepladserne lavet en masse regler om det og givet beskedne bøder til arbejdsgivere og bygherre som alligevel har sendt diverse håndværkere på farligt arbejde på trods af de vidste at det var både farligt og forkert. Men hvem tør også overholde reglerne på arbejdspladsen, for hvis du som lønmodtager nævner det dårlige arbejdsmiljø til din arbejdsgiver, bliver du kaldt et brokke hoved og senere fyret på trods af du havde ret. Men den eneste ret man ender med at have, er retten til dagpenge og en fyrreseddel hvor på der står afskediget pga. manglende arbejde, på trods af firmaet har styrtende travlt. Men kan det være rigtigt at når en håndværker butik i dagens Danmark går godt, så skal man bare skide på sikkerheden og feje dem, af bordet som vover at nævne noget om sikkerhed på arbejdspladsen?

Jeg synes det er en katastrofe at så mange håndværkere i dagens Danmark bare vender det blinde øje til og håber det nok skal gå. Og det kan da ikke være rigtigt at jeg skal sætte livet på spil hver gang klokken ringer 7:00. Efter mine oplevelser af arbejdsmiljøet anno 2012 som håndværker, kan jeg kun sige, er der overhovedet nogle lønmodtagere fra bygge branchen der ville anbefale deres job til deres børn. For de unge mennesker på de tekniske skoler lærer jo godt nok om arbejdsmiljø men hvad nytter det når virkeligheden er en helt anden?

Jeg kan heller ikke forstå hvad disse risiko ryttere i form af dårlige kollegaer, får ud af at skide på deres egene liv og lemmer, altså udover de bliver fyret sidst. For statistikkerne viser jo at dem som ikke bruger værnemidler imod asbest osv. Dør først. Jeg synes bare det er rigtig ærgerligt at vi som kollegaer skal konkurrere imod hinanden med vores liv og lemmer. Og at den abe der tør kravle højst op i træet uden line er den der må blive længst i cirkusset. Det kan også være det bare er mig der burde spænde ballerne sammen og kysse konen farvel, hver morgen som om den var den sidste.