Gløggen smagte sgu skidt!

December måned er ens betydende med julegløgg, æbleskiver og ørehængende julesange. En tid i fællesskabet tegn. Men på min arbejdsplads var fællesskabet udskiftet med massefyring.

 

Mere end 20 kollegaer mistede deres arbejde. Omstruktureringer, nedskæringer og de evige krav om højere effektivitet kræver sine ofre.

 

Arbejde flyttes rundt mellem landsdele, outsources til udlandet i søgen efter, hvor arbejdet kan gøres billigst muligt. Hvor arbejdstagerne holder kæft og ikke stiller krav til arbejdet.

 

Resultatet er, at de fyrede må forlade hus og hjem, hvis ikke de snarligt finder andet arbejde. I disse tider hænger nye job jo ikke på træerne. Og store dele af de ledige job foregår på så ringe vilkår, at det må betragtes som direkte sundhedsskadeligt.

 

De virksomheder, der tilbyder ansættelse på disse slavelignende vilkår præsenterer år efter år rekordoverskud med lønbonusser til følge. Direktørerne rydder stadigt oftere forsiden på Ekstrabladet, der højlydt påpeger det absurde i disse millionbonusser. Men samtidig hyldes de som værende ”ansvarlige erhvervsledere” og forgyldes med fortjenstmedaljer af selveste Dronningen.

 

Det er absurd, og det er skadeligt for Danmark, at de mange skal betale prisen for de fås champagnefest.

 

Men hvad skal vi gøre ved det?

 

Vi skal holde inde med at hylde de personer, der har opbygget deres rigdom på at træde på helt almindelige mennesker. Vi skal genfinde stoltheden af de personer, der yder for fællesskabet.

 

Om det er mureren med skeen i hånden, postbuddet, der kommer med pakken, bagage bæreren, der fragter ens kuffert ombord på charterflyet eller sygeplejersken, der ligger gazebindet om min søns håndled.

 

Vi skal genfinde tilliden til hinanden, vise fællesskab ved at støtte dem, der har svært ved at finde arbejde.

 

Vi skal holde inde med vores mistro til, at andre vil gøre os ondt, unddrage i skat eller undlade at møde op på jobformidlingen.

 

Gennem fællesskabet skal vi rejse os på ny.

Kommentarer