Glædelig 1. Maj

 

Så er dagen kommet som vi er mange der har set frem til med stor glæde. Dagen hvor danske lønmodtagere fejre hinanden. Dagen med hyggelige morgenmøder og ikke mindst dagen hvor vi lover at udvise solidaritet med hinanden.

 

Solidaritet?

Men hvad er solidaritet anno 2013?  Jeg må indrømme at jeg selv nogen gange bliver forvirret. Ordet bruges i flæng fra den yderste højrefløj i DF til den yderste venstrefløj. Jeg bliver tit bange for at ordet er ved at runge lige så hult som begrebet frihed.

 

Nogle påstår man er usolidarisk og asocial hvis man står uden for arbejdsmarkedet.

Nogle påstår det er solidarisk at sænke skatten for de mest velhavende

 

Jeg vil godt give to  jordnære eksempler  på solidaritet.

 

Når vinteren er ved at være ovre og vi murersvende skal til at huserer på byggepladserne igen,  har mine kollegaer og jeg en aftale. Selvom vi ligger og ringer rundt til arbejdsgiverene hver for sig, så ringer vi også rundt til hinanden og fortæller hvis vi hører om at der er arbejde nogle steder.

 

For en månedstid siden nedlagde lærlingene på Nørrebro tekniske skole arbejdet.

De blokerede ganske simpelt for undervisningen i protest mod manglende praktikpladser. Aktionen var vel kordineret, den inkluderede langt de fleste elever på skolen, og i fællesskab fik de deres budskab ud bredt. Lærerpladser til alle nu!!!!!

 

Det her er bare to eksempler på solidaritet som jeg har oplevet tæt på inden for den sidste månedstid.

 

Hvad er det jeg vil sige med det?

I en dagsorden hvor solidaritet er blevet noget vi ofte siger, men rent faktisk sjældent praktiserer, er det ikke underligt at ordet begynder miste værdi. Jeg har derfor et link http://da.wikipedia.org/wiki/Solidaritet_(sammenhold) og et ordsprog her på 1. Maj. ”Man forstår først vigtigheden og meningen med solidaritet, når man har mærket den på egen krop.”

 

Glædelig 1.Maj.