Giv nyuddannede unge en chance på arbejdsmarkedet

Det var en glædesdag, da jeg endelig bestod min fagprøve og kun manglede den sidste del af min praktik. Glæden forsvandt hurtigt, for hvad skulle jeg bagefter? Jeg havde læst diverse stillingsopslag, men fælles for alle virksomheder var, at de søgte medarbejdere med flere års erfaring. Flere års erfaring, det havde jeg jo ikke. Jeg opgav at søge de fleste af stillingerne, for jeg vidste, at min ansøgning alligevel ville blive lagt nederst i bunken.

Hvad kunne jeg så gøre? Jeg kunne tage en videregående uddannelse, som stadig ikke ville give mig erhvervserfaring og som ville gøre, jeg skulle finde et nyt sted at bo, så næsten hele min SU ikke skulle bruges på husleje. Jeg kunne også gå på dagpenge, det ville trods alt give mig mulighed for at blive boende og leve som jeg gjorde, da jeg var elev. Til gengæld ville jeg ikke have noget at stå op til om morgenen. Var det det jeg ville? Nej!

Nu havde jeg endelig færdiggjort min første uddannelse, også ville jeg da selvfølgelig gerne ud og bruge min viden i et job i stedet for at tage en uddannelse mere, bare for at have noget at lave og for at jeg ikke skulle gå derhjemme og skrive ansøgninger dagen lang.

Kort tid efter fagprøven var overstået, blev jeg tilbudt mit første vikarjob, i en af afdelingerne hvor jeg havde været elev. Det var en lettelse, for nu vidste jeg i det mindste, at jeg havde noget at vågne op til. Glæden var igen kort, for vikarjobbet var kun på 4 måneder og dette var jo ikke nok til at give flere års erfaring, så jeg kunne søge de stillingsopslag der var.

Jeg nåede knapt nok at starte i mit første vikariat inden jeg blev tilbudt et nyt, som i stedet for 4 måneder varede et helt år. Jeg blev glad, for fremtiden så lys ud. Selvom det igen var en tidsbegrænset stilling, så troede jeg på, at det hele nok skulle gå. Usikkerheden om jobmuligheder bagefter spøgede dog stadig i baghovedet.

Halvvejs i mit vikariat blev stillingen slået op, som en fast stilling. Jeg var lettet, for nu så fremtiden pludselig endnu mere lys ud for mig. Jeg vidste godt, at alle andre have mulighed for at søge stillingen, men jeg troede på, at det hele nok skulle gå. Da jeg blev kaldt til samtale og efterfølgende fik af vide jeg havde fået jobbet, var jeg lettet. Mig som ikke havde flere års erfaring, kunne faktisk godt få et fast arbejde. Jeg følte mig som den mest heldige person i verden.

Kære virksomheder, kan det være rigtigt, at den største chance nyuddannede unge har for at komme ind på arbejdsmarkedet er igennem vikarjobs og tidsbegrænsede stillinger? Stillinger hvor vi aldrig kan være sikre på hvor vi står når ansættelseskontrakten udløber. Stillinger som vi lever os ind i og bliver glade for, men aldrig ved om vi kan fortsætte i.

I vil gerne have unge ind på arbejdsmarkedet, men vi skal have flere års erfaring, før I vil ansætte os. Hvordan skal vi få denne erfaring, hvis der ikke er nogen som vil give os den?

Giv os en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet og benyt jer af den nye friske viden, som vi kommer med. Jeg var heldig og ønsker også min næste er det!

Kommentarer