Frihedskæmper eller nazisympatisører?

Nazistisk vold har været et kæmpe problem i Sverige siden 80’erne, og bliver ved med at være det den dag i dag. Mellem 1999 og 2009 dræbte nazister i Sverige 14 mennesker. Blandt ofrene finder man fagligt aktive, homoseksuelle, indvandrere, politifolk, og tilfældige forbipasserende som har trådt ind overfor nazistiske overfald. I perioden 1983 – 2008 er 20 nazister blevet dømt for drab.

Sverige har haft to ”Lasermän” – racistisk motiverede terrorister, der har skudt og dræbt indvandrere, udelukkende på grund af deres hudfarve.

En antiracistisk manifestation i Kärrtorp, Stockholm, blev i vinter overfaldet af knivbevæbnede nazister fra Svenska Motståndsrörelsen. Kun antiracisternes fælles selvforsvar sikrede, at ingen blev dræbt den dag. Politiet var skiftevis passive, eller beskyttede nazisterne.

Så sent som 8. marts i år overfaldt nazister en gruppe venstrefløjsaktivister og feminister i Malmö, og stak 4 af dem ned. En af dem, fodboldssupporteren Showan Shattak, svævede mellem liv og død, før han vågnede op fra sin koma. Efter nazisternes overfald var lægerne nødt til at fjerne en del af hans kranie, og han vil altid døje med eftervirkningerne af den hensynsløse vold han blev udsat for.

Politi rider fredelige antiracistiske demonstranter ned ved nazistisk demonstration i Limhamn, Malmø.
Politi rider fredelige antiracistiske demonstranter ned ved nazistisk demonstration i Limhamn, Malmø.
Knivbevæbnede nazister fra Svenska Motståndsrörelsen overfalder antiracistisk manifestation i Kärrtorp.
Knivbevæbnede nazister fra Svenska Motståndsrörelsen overfalder antiracistisk manifestation i Kärrtorp, Stockholm

Det her er bare en kort liste over nazistiske og racistiske forbrydelser i Sverige i moderne tid. Listen kan gøres meget længere. Men hvorfor denne opremsning?

Fordi at Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. Fordi at danske kulturpersonligheder kalder svenske nazister for systemkritikere. Fordi at Danmark alt for længe har ladet sig blive trukket med af fremmedfjendske og dybt reaktionære dagsordener.

I Sverige anholder man kunstnere

I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet.

Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

Dan Park i solbriller og langt hår, længst til højre. Her i nazistisk demonstration.
Dan Park i solbriller og langt hår, længst til højre. Her i nazistisk demonstration.

 

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. Derudover mener manden selv at det er ”happening”-kunst når han tisser op af en gavl. Det har han heldigvis rettens ord på, at det ikke er*. Uwe Max Jensens dømmekraft skal man måske ikke regne alt for meget med, når det kommer til politiske kommentarer om svenskernes gøren og laden.

Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen.

Parlamentariske underhåndsaftaler eller principfasthed

I Danmark har Dansk Folkeparti alt for længe fået lov til at styre samfundsdebatten, og politiken, i en mere fremmedfjendsk, kold, og umenneskelig retning. De borgerlige partier har ikke bare overtaget DF’s politik på områder som indvandring, integration (assimilation) og retspolitik, men prøver nu at overgå hinanden i hvor bagstræberiske forslag de kan fremsætte. DF’s kolde menneskesyn har desværre også smittet af langt ind på venstrefløjen. Den danske parlamentarismes mentalitet har gjort at DF’s mandater har fået uproportionelt meget indflydelse.

Uwe Max Jensen udfolder sin gode dømmekraft i det offentlige rum.
Uwe Max Jensen udfolder sin gode dømmekraft i det offentlige rum.

I Sverige havde man i sidste uge valg til Riksdagen, det svenske folketing. I valget 2010 kom Sverigedemokraterne ind i det svenske folketing med 5,7 % af stemmerne. I årets valg fik de 12,9 %. På trods af, at de mere end fordoblede sit stemmetal og sit mandat, nægter både den blå blok og den rød-grønne blok at samarbejde med dem. Dette selv om ingen af blokkene kan danne majoritet uden at enten få Sverigedemokraterne med, eller samarbejde hen over midten. Her ser vi en helt anden principiel rygrad, end hvad danske politikere har formået at fremvise de sidste 15 år. Måske hænger det sammen med den nazistiske gadevold. Den udgør en konstant påmindelse om fascismens sande væsen i Sverige.

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder.

Fremmedfjendtlighed er ikke normalt

Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.

Mange danske debattører stiller sig uforstående over for, at de etablerede svenske partier er enige om at holde Sverigedemokraterna udenfor indflydelse. De mener sågar at det er udemokratisk at holde et parti, der er blevet stemt ind i folketinget, fra deres del af magten. Eksempelvis gør Martin Krasnik i Deadline grin med den svenske avis Aftonbladet’s spiseseddel om, at 87 % af det svenske folk ikke stemte på Sverigedemokraterna. Ræsonnementet lader til at være at hvis et parti som Sverigedemokraterna får 13 % af stemmerne, skal de også have 13% af magten.

Sådan fungerer parlamentarismen bare ikke, og det har aldrig været en del af spillereglerne for partipolitik at indflydelsen skulle være proportionel. Hvis et parti kan få 51% af stemmerne for sine forslag, kan de roligt holde de andre 49% fra magten.

Sjovt nok hører man aldrig de samme debattører udtale sig bekymret på Enhedslistens vegne, på trods af at partiet stort set er blevet hold udenfor indflydelse siden folketingsvalget 2011. Måske er det nemmere at projicere sine idealer over på svenskerne?

Det er på tide at sætte foden ned overfor de fremmedfjendske og koldhjertede kræfter der i dag får så meget spillerum i Danmark, og som er på fremmarsch i Sverige.

For venstrefløjen og arbejderbevægelsen er det helt afgørende at vi forstår, og insisterer på, at samfundets interessemodsætninger og skel ikke går mellem sort og hvid, men mellem fattig og rig!

Gør vi ikke det, saver vi grenen vi sidder på over.


Vil du læse mere om Dan Park, lasermændene John Ausonius og Peter Mangs, Sverigedemokraterna, eller andre afskyelige personer og grupper fra den svenske højrefløj?
Stiftelsen Expo’s undersøger, analyserer og rapporterer om den svenske højrefløj på www.expo.se.


* RETTELSE: I retssagen om Uwe Max Jensens tisseri op af en gavl i Brande, tog dommeren ikke stilling til hvorvidt det var tale om kunst eller ej. Dommeren fastslog blot at det var tale om forstyrrelse af den offentlige orden.

Kommentarer