Frihed, lighed og rødstrømpe.

I dag er det 08.marts. Kvindernes internationale kampdag. Dagen hvor kvinderne stimler sammen i stor flok med røde strømper på, mens de råber højt og kæmper for…

Ja hvad kæmper vi egentlig for?

Lad mig bare være helt ærlig. 8.marts har aldrig rigtig betydet noget for mig. Jeg kan ikke mindes, jeg overhovedet er stødt på udtrykket kvindernes internationale kampdag, før jeg gik i gymnasiet. Her boede jeg sammen med en kvinde, som hver 8.marts tog røde strømper på for at hylde kvinderne. Jeg synes det var frisk men også lidt mærkeligt.

Siden hen blev jeg dog mere og mere klar over hvad dagen gik ud på. Jeg begyndte at følge med i debatterne omkring dagen. Som regel gentog de samme debatter sig. Mænd der skrev om, at nu var der vist ikke mere at kæmpe for, for kvindernes vedkommende.

Det kan godt være vi har fået vores stemmeret, men i min verden er der stadig masser at kæmpe for. Fx lige løn for lige arbejde. Lige barselrettigheder. I år er min store kampsag retten til 37 timer.

Hvorfor er det at vi i ”kvindefagene” er tvunget ud i deltid? Vi kan ikke bare gå hen til vores chef og sige, at vi ønsker flere timer. Det er simpelthen umuligt. Især hvis man arbejder aftenvagt, for der bliver man jo kompenseret med sine tillæg og arbejder derfor oftest kun 28 timer. De sidste par uger har jeg rigtig mange gange hørt modargumentet: ” Jeg kunne ikke tænke mig 37 timer. Det er mit job simpelthen for fysisk og psykisk hårdt til” Jeg er på ingen måde ude på at tvinge folk ud i 37 timer. Jeg vil gerne have at folk, der gerne vil, har ret til det. Selv kunne jeg da heller ikke tænke mig 37 timer netop fordi mit fag er så hårdt.

Hvis det er modargumentet for ikke at ville have 37 timer. Var det så ikke på tide, at vi kiggede på os selv, og spurgte, hvorfor vi egentlig acceptere sådan nogle arbejdsforhold hvor vi bliver slidt ned. Ikke har nogle selvbestemmelse og nogen gange arbejder i et kæft,trit og retning-miljø?

I min verden er der stadig meget at kæmpe for.

Først og fremmest, tænker jeg, at kampen burde være, at vi vandt 8.marts tilbage. Får kvinder til at tænke, at de selvfølgelig skal være med i kampen om bedre vilkår, fordi vi stadig har så meget at kæmpe for.

 

Kommentarer