Fremtidens hjemmepleje skal være god til dart og kunne teleportere

I dag mødes Kommunernes Landsforening (KL) til topmøde i Aalborg. Her vil de blandt andet diskutere regeringens varslede omprioriteringsbidrag på 1 %. Det har fået mig til at reflektere lidt over, hvordan virkeligheden er i hjemmeplejen nu og hvordan det kan blive i fremtiden.

Det er mandag morgen og jeg er lige mødt ind i hjemmeplejen. Jeg skal i dag køre en assistentplan. Det betyder min køreliste består af al medicindosering, insulingivning og andre mere komplekse opgaver i min del af distriktet. Vi er to assistenter på arbejde, så der er ikke de store muligheder for at få en hjælpende hånd, hvis der er noget der går galt. Et af mine første besøg er hos Fru Dam, som skal have hjælp til at få en indsprøjtning med blodfortyndende medicin. Jeg har 2 minutter til opgaven, men at komme ind ad døren, sige goddag og tage mine sko af, tager næsten længere end det. For ikke at sige, at jeg også skal finde ud af hvor medicinen er, for jeg har aldrig været i hjemmet før. Desuden skal hun have bukserne af og jeg skal tjekke på medicinskemaet, at det er det rigtige præparat og den rigtige styrke inden jeg giver medicinen. Jeg skal også sikre mig at det er det rigtige sted jeg stikker. Medicinen må ikke presses ind for voldsomt og nålen må ikke tages ud af huden for hurtigt. Og skal det være helt ideelt, hvilket jeg ville ønske det kunne være, så skal jeg faktisk blive og holde øje med Fru Dam i mindst 10 minutter efterfølgende for at sikre mig, at hun ikke får et anafylaktisk chok og dør af indsprøjtningen. På min køreliste i dag er der desuden mange der skal have insulin. Det betyder, at nogle må vente længe på deres livsvigtige insulin. Hvis jeg er heldig har den sidste fået insulin inden kl. 9.30, hvis jeg er uheldig, så bliver klokken måske 11 inden den sidste har fået besøg af mig.

Det er naturligvis ikke muligt, at nå Fru Dams besøg på 2 minutter. Ja, altså med mindre jeg skal åbne døren, kaste nålen som en dartpil og sige goddag bagefter. Du tænker måske at de 2 minutter er en fejl, men for lidt tid og overlappende besøg er hverdagskost for os. Vi står dagligt i situationer, hvor vi skal vælge mellem pest eller kolera; mellem om det i dag er Fru Jensen eller Hr. Hansen, der skal vente  ekstra på hjælpen eller “snydes” for et par minutter, for at vi kan nå det hele. Og nej, det er ikke OK!

Med en køreliste, der lyder på 5 timer og 15 minutter tid ude hos borgerne på en 6 timer lang vagt så har jeg kun 45 minutter til overs. På den tid skal jeg:

👍🏻 læse kørelisten igennem for at se om, der er nogen, der skal være færdig inden et bestemt tidspunkt

👍🏻 få det vigtigste at vide om borgerne fra det faste personale

👍🏻 finde nøgler

👍🏻 finde en cykel/bil

👍🏻 køre mellem mine 10-15 besøg og

👍🏻 finde rundt i et distrikt som jeg som vikar oftest ikke er særlig hjemmevant i

Derfor gør det mig meget betænkelig, når jeg tænker på, at kommunerne nu skal spare 1 % på de kommunale udgifter i forbindelse med regeringens omprioriteringsbidrag.  For hvor kan der spares? Den afsatte tid til ydelserne i hjemmeplejen er i forvejen så skåret ind til benet, at det ofte er svært at nå opgaverne med både sikkerheden og respekten for det enkelte menneske i højsædet. Men kravet til fremtidens hjemmepleje er måske, at man skal være både mester i dart og have evnen til at teleportere?

Kommentarer