Folkeskolen skal være bedre til at håndtere elever med dårlig indlærings evner

book-15584_1920Forleden dag dukkede der et gammelt opslag op på min Facebook væg. Det var den dag, for 3 år siden jeg havde fået et 12 tal i mundtlig matematik. Blot 2 år før virkede det urealistisk på alle måder, at jeg skulle få så god en karakter.

Allerede i Ca. 3. klasse begyndte jeg at opleve sociale problemer. Jeg fangede ikke rigtigt det der med skolen og blev tildelt ekstra timer i matematik. Ekstra timerne var lige oveni de dengang højt elskede legetimer, hvor man kunne tage ud, for at spille rundbold, sparke til mælkebøtter og være sammen med kammeraterne. Selvom jeg ikke var ret gammel, begyndte jeg at føle jeg var en dårlig elev. Og ikke var tilnærmelsesvis tæt på at være en af lærerens gode elever. Mine sociale evner var rigtig dårlige. Jeg var nervøs for at lyde dum når jeg skulle sige noget foran klassen. Min selvtillid kunne næsten ikke blive lavere. Dog var jeg da knald god til rundbold.

De sidste 3 år jeg havde i folkeskole oplevede jeg som om mit liv var bestemt, og jeg ikke kunne blive til noget. Jeg følte mig forsømt af folkeskolen, og var dårlig til at søge hjælp. Jeg begyndte at forlade min forestilling om at jeg kunne blive arkitekt.

I 8. Klasse blev der så indkaldt til et møde på skolen, hvor mine forældre deltog. Der var både lærere, psykolog og skolens ledelse. Jeg husker det som om der sad 8-10 personer, men husker ingen ansigter. Kun lyset fra det store vindues parti i den ene side af rummet, som lyste bordet op, og gemte ansigterne. Ikke et eneste ord mindes jeg at have sagt, for i mit hoved sad jeg kun, og tænkte at “hvis jeg sidder her i det her møde, som handler om, at jeg kan bestå en eksamen i folkeskolen eller ej. Så kan jeg umuligt blive til noget”. Jeg opgav min drøm blive arkitekt.

Efter mødet var man nået frem til, at jeg enten skulle på produktions-skole, eller efterskole. Jeg valgte hurtigt herefter Himmerlands Ungdomsskole. Trods det ringe selvværd, var jeg klar til at starte på ny. Med et hold lærere som jeg følte var engagerede på et helt andet plan. Især én bestemt lærer forstod mig, og andre elever med lignende problemer. Han engagerede sig i vores skole såvel som vores fritidsinteresser. Og på blot et enkelt år lykkedes det at gå fra mit daværende 4. klasses niveau, hvor jeg kun lige kunne bestå eller ikke bestå. Til at være på et middel, til over middel niveau for 9. klasse. Så hvorfor ikke lige tage et år mere? Nu da jeg var blevet socialt bedre og bogligt stærkere. Mit andet år på efterskole gik utroligt nok endnu bedre. Jeg blev kun bedre og bedre. Jeg sluttede med et 12 tal i matematik. Mit svageste fag i folkeskolen.

Heldigvis kommer de fleste elever godt igennem folkeskolen i dag, og der er også en del der er blevet anderledes efter den nye skolereform, men spørgsmålet er om vi kan få endnu flere med, hvis man blev bedre til gøre det, som man er særligt gode til på efterskolerne. At skabe nogle stærke sociale bånd mellem eleverne. Det har været en del af det, som hjalp mig igennem efterskolen. Eller evnen til at engagere i børnenes liv på en måde, som rækker ud over skoletiden. Tænk hvis børnene ikke skulle igennem 8 års skolegang, før de knækkede koden.

Kommentarer