Farvel og tak – Drømmejobbet blev til et mareridt.

Omprioteringsbidrag, besparelser og effektivisering. ”Kært barn” har mange navne og konsekvenserne af barnet er nedskæringer, underbemanding, og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Jeg magter bare ikke mere at gå hjem fra arbejde med en klump i maven og følelsen af, at jeg ikke har gjort mit arbejde godt nok.

Sidste år en varm sommerdag i august var jeg inviteret ind i GO’aften Danmark, for at tale om kvaliteten i ældreplejen. Alt sammen med udgangspunkt i et indlæg jeg havde skrevet http://udenfilter.dk/den-dag-jeg-blev-ligeglad/ Til sidst spurgte journalisten ret uventet, om jeg kunne se mig selv i faget resten af mit liv. Jeg blev noget overvældet over spørgsmålet. Jeg elsker at være tæt på mennesker og gøre en forskel i deres hverdag, men jeg måtte også være ærlig og sige, at jeg ikke kunne forestille mig, at jeg blev ved med at være social- og sundhedsassistent, men jeg havde svært ved at forestille mig, hvad jeg skulle lave i stedet.

Nu er tiden så kommet. Tiden hvor jeg siger farvel og tak. Tiden hvor jeg lægger den dårlige samvittighed på hylden og drager nye veje. Den sværeste beslutning jeg længe har taget, men nødvendigt for at jeg ikke skal brænde helt ud.

Til maj starter jeg på nyt job. Langt væk fra min oprindelige uddannelse. Det skal dog siges, at jobbet kun er midlertidig og er helt afhængig af hvordan det politiske landsskab ser ud. Jeg glæder mig til at prøve noget helt nyt.

Når jeg engang skal vende tilbage, håber jeg det bliver med fornyet energi til igen at sende et smil i presset situationer.

Allermest kunne jeg dog ønske at jeg vendte tilbage til et job, hvor man var begyndt at tænke på opkvalificering, medindflydelse og flere penge og hænder. Så det ikke bare igen bliver et job, hvor jeg skal ignorere en borger der har brug for at jeg sidder fem minutter og snakker, eller må bede vedkommende om at tisse i bleen.

Kommentarer