Er din bank også en samfundsnasser

Bankerne har absolut intet problem med velfærd og sociale ydelser. Sålænge den bare går til dem, og de og deres kunder ellers ikke selv skal financiere den.

Den sidste tid har man kunnet følge fænomenet “skattely” på første række i medierne, med nogle af de største aktører indenfor bankverdenen i hovedrollerne. Et fænomen der lader til en gang for alle at slå fast, at når det kommer til at bidrage til fællesskabet, så ligger ansvaret hos de menige i samfundet.

Vi har som samfund postet over 600 milliarder i bankerne, for at holde dem i live i forbindelse med den sidste finanskrise. Penge, der blev gamblet med for at financere bankernes underskud, fremfor at gå til velfærd. Samfundets penge. Vores penge.

Og nu har bankerne den frækhed, at være første led i at kanalisere penge i skattely. Det betyder, at vi som skatteydere har måttet financere deres overlevelse. Derefter, så kvitterer de ved at reducere vores velfærd yderligere, ved at sende midler der kunne komme os alle til gode, i skattely. De samme midler der kom dem selv til gode da de havde brug for det.

Selv tak for hjælpen, kære bankmænd. Skulle det være en anden gang.

Nej det skal ikke. For det er bare ikke iorden.
Det ligger i min opdragelse, at man ikke bider den hånd der fordrer en. Og vi nyder alle godt af velfærden. Også bankerne, der med kyshånd tog imod de midler der bar dem gennem krisen, da det var dem der havde brug for en økonomisk håndsrækning. De selvsamme spillere, der dagligt agiterer mod velfærd til mennesker der er ramt af sygdom, arbejdsløshed o. Lign.
Tilsyneladende, så gælder det kapitale mantra: “lad falde hvad ikke kan stå”, kun for mennesker, men ikke bankerne selv.

Fænomenet “skattely” rammer i sidste ende os alle. Og jeg er ligeglad om man er til grænsebomme eller økologisk landbrug. Om man er medlem hos de gule eller de røde. Om man er veganer der kæmper for dyrevelfærd, eller om man er til spiritualitet og skuer indad for at opnå balance i sig selv og verden udenom. endda om man er rød eller blå.
Sagen er den, at uanset hvad man mener der er de vise sten i forhold til utopia, så er den røde tråd at vi alle ønsker et danmark hvor vi har det godt.
Det er min påstand, at vi alle på tværs af politiske skel, ønsker at have de godt. Og medmindre man er tilhænger af Joachim B. Olsens visioner og bakker ham og de værdier han repræsenterer op, så er sagen den, at man som lønmodtager bliver ramt af den øvelse, virksomheder som Nordea og Jyske bank bedriver.

Det skal vi ikke finde os i. Jeg vil inderligt opfordre til, at man skifter bank hvis man har nogle af de to banker.

I gamle dage, lå magten til forandring i store træk hos fagbevægelsen. Det var her man organiserede lønmodtagere og arbejdere. Og det var herfra der udsprang strejker, hvorfra arbejderrettigheder blev manifesteret og  hjørnestenen til det velfærdssamfund vi kender idag blev lagt.

I dag er billedet langt mere nuanceret.
Et sted der i stor grad ligger et kæmpe potentiale til at skabe forandring, er hos forbrugerne. Hvis vi skal præge samfundet idag, har vi som bevidste og organiserede forbrugere stor styrke ved kollektivt at organisere vores indsats.
Vi har magten, midlerne og muligheden for at bidrage til det samfund vi ønsker. Hvad end vi bekender os til af værdier. Og det endda på tværs af politiske skel.

Jeg drømmer om se at vi som forbrugere sender et klart signal om at vi ikke accepterer den kurs sådanne banker og andre virksomheder har sat sig. Jeg vil se politikerne inde på Christiansborg vride sig, når tilpas mange borgere tager sagen i egen hånd og siger stop. En sådant tiltag, ville afkræve en politisk handling.
Det vil være god underholdning, for alle os med politikerlede.

Det kræver ikke så fryteligt meget. Et skifte fra en bank. Meget mere kræver det ikke.
Og når sagen den så ruller yderligere, så lur mig om ikke der ryger et par finker mere af fadet. Jeg vil se os tage afstand fra disse virksomheder og personer. Og jeg taler ikke om Marc Rieper eller Brian Steen. Vi skal ikke have fat i misbrugerne hvis vi skal skabe sand forandring. Vi skal straffe pusherne.

Så kom nu op på mærkerne, Danmark. Vi kan intet opnå ved at sidde og mukke i krogene. Men vi kan opnå en hel del ved at rense ud i dem. Og det hele starter med dig selv.
Det er vores allesammens ansvar.

Der er ingen forskel på en byggeplads hvor man som sikkerhedsmand er oppe mod overmagten og når vi som samfund står oppe imod den overmagt som Nordea reelt er.
De få kan intet udrette. Men det kan vi hvis vi gør det i samlet flok. Jeg ved det. Hver eneste gang vi har succes ude på byggepladserne med at ændre tilstanden til det bedre, er det en kollektiv bedrift.

Kom nu Danmark. Det er rigtigt, at hvis vi kæmper så kan vi tabe. Men hvis ikke vi kæmper, så har vi allerede tabt. Og som tingene forløber nu, så taber vi.

Gør noget.

Kommentarer