En fremtid uden krykker

Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, har for nylig udtalt, at pensionsalderen skal hæves fra 70 til 72 år inden 2040. Jeg mener at Erik Simonsen og de andre i Dansk Arbejdsgiverforening skal kravle ned af deres piedestaler. Ned til os der stadigvæk er i et luftlag hvor ilten tilsyneladende er tilstrækkelig. Jeg står i lære som skibsmontør på et værft i Nordjylland, og vil vove påstanden, at jeg på ingen måder kan arbejde til jeg er 72 år. Os på gulvet der knokler vores agterparti ud af bukserne, kan ikke arbejde til det I forlanger og samtidigt have et liv, der giver os lov til at nyde tiden med børn, børnebørn og familie. Jeg elsker mit arbejde, men jeg elsker bestemt også min familie og de mennesker jeg har omkring mig.

Når jeg kigger på mine ældre kollegaer, kan jeg se hvordan mange af dem døjer med skader og slitage på skroget; slidte knæ, ømme skuldre og skæv ryg – jeg kunne blive ved. Selv er jeg kun 26 år, og mærker allerede hvad hårdt fysisk arbejde gør ved min krop, for eksempel når det på kolde dage værker og smerter i knæene. Jeg ved, jeg har valgt et hårdt hverv, men Erik Simonsen skal ikke gøre det umuligt for mig at ligge på knæ og lege med LEGO sammen med mine børnebørn. Vi der holder Danmark i gang, fortjener ikke at skulle arbejde os halvt ihjel.

Jeg vil gerne arbejde til jeg er 72 år, men hvis jeg skal have mulighed for det, bliver det ikke under de nuværende omstændigheder. Hvis vi som samfund ønsker, at vi skal arbejde længere, bliver vi nødt til at have langt bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. Dette vil i langt større omfang gøre os i stand til at blive inden for vores fag. Den erfaring og viden, vi har opnået når vi har arbejdet i 25 – 30 år, kan ikke købes for penge. Men vi smider den lukt ud af vinduet, hvis vi tvinger folk til at skifte branche på grund af nedslidning.

I stedet foreslår jeg løbende lægetjek, som arbejdsgiver og fagforening skal tilbyde ansatte igennem hele deres arbejdsliv. Lægetjekket skal suppleres med bedre muligheder for opkvalificering og efteruddannelse, så nedslidte arbejdere har mulighed for at blive i arbejde, og i stedet varetage mindre nedslidende jobfunktioner. På denne måde kan man forbygge slitage og sikre at den værdifulde viden og erfaring der findes på arbejdspladserne, ikke forsvinder.

Jeg savner at vi faglærte og ufaglærte bliver anset som en ressource man har lyst til fortsat at investere i. Det skylder vi vores dygtige faglærte, i stedet for først at samle dem op, når de er gået i stykker.

For det du rent faktisk beder mig og mine kollegaer om Erik Simonsen, er i bund og grund at arbejde fra vugge til grav. Det hverken kan eller vil jeg acceptere. Jeg fortjener muligheden for at have et liv efter arbejdslivet, hvor jeg ikke er tvunget til at gå med krykker og spise smertestillende for at kunne få en dagligdag til at fungere.

Så kære Erik Simonsen, jeg vil gerne invitere dig med en tur på værftet og håber du er klar på at trække i kedeldragten, så du kan se hvor hårdt det du beder mig om at fortsætte med til jeg er 72 år egentligt er!

Du kan kontakte mig på følgende mail: FRPI@Danskmetal.dk

Frederik Pihl

Formand Dansk Metal Ungdom.