EMMA kriteriernes Bagside

For et stykke tid siden snakkede jeg med Karsten. Karstens historie er et klokkeklart bevis på at EMMA kriterierne ikke fungere. Egnethedsvurdering, geografisk mobilitet, Faglig mobilitet og aktivt søgende. Særligt de to m’er er ikke synderlig godt udmøntet hvilket Karsten også blev ramt af i hans tilfælde. Her er hans historie som jeg fik den fortalt af ham.

 

 

Den 10. November begynder jeg i skolepraktik efter et endt erhverspraktikforløb hvor jeg var blevet stillet til udsigt, at jeg ville kunne få en læreplads.Dette var udtrykt af både snedkerlinjens virksomhedskonsulent og stedet ejer.

Desværre løber virksomheden tør for ordre, men ville gerne ansætte mig til januar i stedet.

 

Den 24. november fremlægger den lærepladsopsøgende konsulent to mulige lærepladser, den ene af dem er i Esbjerg (dog som bygningssnedker hvor jeg har valgt møbelsnedkeruddannelsen som min linje).Da jeg ikke har råd til nogen bil, var det andet sted fuldstændig udelukket.

Jeg skulle tage en af de to pladser for at kunne forsætte min uddannelse, ellers ville jeg blive smidt ud for ikke at overholde EMMA kriterierne. Jeg spøger hvordan de havde tænkt sig det kunne lade sig gøre , med 3 måneders opsigelse på lejligheden. De svarede med et smil; ”at det heldigvis ikke er deres lod”, hverken i forhold til økonomi eller hvordan jeg skulle møde ind til tiden. Mødet slutter med at de gav mig til fredag den 28. Nov. til finde en læreplads tættere på.

 

De næste dage bliver jeg hjemme fra skolepraktik og ringer land og rige rundt men finder intet der kan ændre min situation, når man ved at man har tabt og man bliver nødt til at fortsætte er der ikke noget der får humøret op igen med det samme. så Jeg kontakter skolens uddanelseschef, for at fortælle at det ikke kan lade sig gøre, Her fik jeg det korte svar, at de forholder sig til EMMA kriterierne. Jeg møder ind på skolen til et møde med uddannelses lederen, hvor jeg prøver at sætte ham ind i min situation, og at det vitterligt ikke kan lade sig gøre, om ikke andet for at få lidt forståelse for den urimelighed der bliver stillet.

 

EMMA kriterierne fungerer ikke på erhvervsskolerne. skolerne smider motiverede elever ud af uddannelser fordi vi ikke har råd eller mulighed for at være mobilt geografisk og kræver samtidig at vi skifter fag indenfor brancherne. EMMA kriterierne skal ændres for at skolepraktikken bliver en mulighed for at tage dele af en uddannelse, uddannelsesgaranti findes ikke på erhvervsuddannelserne heller ikke efter EUD-reformen.

 

Det er med stor frustration at jeg har måtte sande at der ikke er lige kår for alle i Danmark for at få sig en uddannelse, og jeg er nu droppet ud.

Kommentarer