Drop brugerbetalingen i uddannelsessystemet

For ca. 5 år siden dumpede et brev med en glædelig nyhed ind af brevsprækken. I brevet stod der nemlig at jeg efter sommerferien skulle starte på tømrernes grundforløb på erhvervsskolen i nabobyen.  Min drømme uddannelse. Men i brevet stod der også at vi skulle købe et par sikkerhedssko ellers måtte vi ikke komme ind i værkstedet hvor undervisningen foregik. Ud over det skulle vi også have et par arbejdsbukser. Efter at have afsluttet grundforløbet fik vi et girokort, der lød på 4.900 kr. girokortet, det fik vi fordi vi skulle bruge en lærlingekasse, fortalte læren. En lærlingekasse er en værktøjskasse med det mest almindelige håndværktøj man bruger som tømrer. 6500 kr. alt i alt kostede det i ekstraudgifter.

Et andet eksempel: For et år siden startede min veninde på det lokale gymnasium i Silkeborg. Hun var også glad men måtte også til lommerne. Inden hun kunne starte skulle hun nemlig købe en skolestartsbillet på 1000 kr. Som fungerede på lidt samme måde som når man skal købe en billet til en koncert med sit ynglingsband. Og skolestartsbilletten var ikke det eneste der skulle investeres i. Til udgifterne hørte også en computer og en avanceret lommeregner som heller ikke er helt billige ting.

Det kan synes som småudgifter især hvis man har velhavende forældre. Men problemet i de to tilfælde er sådan at vi hverken selv eller vores familier har specielt mange penge. Vi er begge i en fase af vores liv hvor vi er ved at starte vores egen husholdinger. Vi skal have et tag over hovedet, mad på bordet og tøj på kroppen. Og problemet bliver ikke mindre af at jobsene eller lærepladserne heller ikke hænger på træerne.

Med den snigende brugerbetaling i uddannelsessystemet risikerer vi  at tabe en vigtig del af min generation – nemlig dem der brænder for at få en uddannelsen men som ikke har tegnebogen i orden.

Kommentarer