Det kunne være så smukt.

Der er godt gang i byggeriet rundt omring i Danmark flere steder skyder bygningerne i vejret.

Mine kollegaer og jeg opfører de her nye byggerier.

Og for mig personligt, er der noget fedt over at være med til at bygge den by man selv bor i.

Men der er noget der tit undrer mine kollegaer og jeg. Hvorfor skal det nye vi bygger være så grimt.

Hvorfor skal byggerierne fremstå som monotone firkantede kasser med flade tage. Vores håndværks fag rummer så mange muligheder for at forene den moderne teknologi med det gedigne og smukke håndværk. Så hvorfor? Hvorfor så monotone containeragtige byggerier?.

 

 

 

Der skal ikke så meget til.

Mine kollegaer og jeg taler tit om hvad problemet er. Vi er i den forbindelse nået til konklusionen, at man ikke kan få alt igennem på en gang. Så vi har diskuteret hvad er noget af det mindste man kunne gøre for, at højne den standarden. Det ultimativt grimmeste på de nye byggerier er de flade tage uden udhæng. At lave flade tage på beboelses ejendomme i et regnfuldt land som Danmark er nogenlunde lige så klogt som, at ville starte en skovbrand i et koralrev. Vandet skal ledes væk fra huset. Slut. Derfor vil en lille hældning på taget, ikke noget voldsomt, bare en lille hældning omkring de 22 grader, og et udhæng. Altså deroppe hvor tag og facade mødes og taget rager udover en muret gesims. Det ville gøre underværker i udtrykket i det moderne murede byggeri vi ser i dag.

 

 

 

Jeg søgte et svar.

Derfor tog jeg imod en invitation fra min kæreste om, at deltage i startskuddet til arrangementet “Et lille hus i byen” der i disse dage løber af staben i København.

arrangementet afholdes i anledning af 150 året for stiftelsen Arbejdernes Byggeforening.

Hovedtemaet er det moderne boligbyggeri. Totalt perfekt tema, helt oplagt at få svar på nogle spørgsmål der. Der var flere spændende oplæg til arrangementet. Et af dem jeg så mest frem til var oplægget fra nogle af de arkitekter der projekterer noget af det byggeri der bliver opført på havnene i København i dag.

Det kunne ikke være bedre. Jeg kunne høre et spændende oplæg om tankerne bag tidens nybyggeri og samtidig få svar på hvorfor det udvendige udtryk i moderne byggeri er så grimt.

 

 

 

Man får svar som man spørger,

Skulle man mene.

Derfor spurgte jeg selvfølgelig ikke så direkte som skrevet her i indlægget. Men det kunne jeg da ligeså godt have gjort. For det svar jeg fik var da lige så ubehøvlet.

Efter det hamrede spændende oplæg fra de to arkitekter gik jeg op og præsenterede mig ved navn og titel. Jeg forklarede, at jeg var med til at opfører nogle af de byggerier som lige nu bliver opført på havnene i København. Jeg forklarede, at mine kollegaer og jeg var meget imponerede over det indvendige i de moderne boliger, men om der var en bestemt grund til, at man for eksempel havde fravalgt hældning på tagene og de smukke udhæng som både har praktisk og etisk funktion. Svaret lød noget i retning af: “At for det første kunne man jo ikke lave hældning på en altan og for det andet måtte jeg jo forstå, at moderne teknologi havde overflødiggjort udhæng på tage”

 

 

Mage til frækhed.

Man skal lede længe for, i sin fritid, at møde en der i den grad svare i øst når der bliver spurgt i vest.

For det første havde jeg på intet tidspunkt spurgt om de ikke burde lave tag med hældning på deres altaner. Hvem helvede ville ønske sig en fire kvadrat meter altan med mansard tag og kvist? Og man måtte åbenbart mene, at jeg var så tungnem, at man kunne bilde mig ind, at moderne teknologi havde muliggjort, at vand holdt op med at være fugtigt og dermed ikke behøver blive ledt væk fra huset længere. En ting er at man ikke kan blive enige om hvad der er et smukt byggeri. Det må være en smag sag. Men alle der arbejder med byggeri ved at vand skal ledes væk fra bygningen og at noget af det værste der kan overgå et byggeri er at der går fugt i det.

Men jeg fik da en ide om hvorfor tingene bliver som de bliver. For gode råd vil man ikke have. Ikke engang dem der er gratis.

Kommentarer