Der er ikke noget socialt over social dumping

Virksomhederne, der benytter sig af social dumping, udhuler den danske arbejdsmarkedsmodel i forhold til overenskomsterne og arbejdsmiljøet på byggepladserne, og det er i den grad asocialt.

I diskussionen om social dumping vil den liberale debattør sikkert påstå, at social dumping ikke findes – eller at det er fair konkurrence. Men det findes skam i den grad, specielt ude på byggepladserne. Jeg ville ikke ligefrem kalde social dumping for fair konkurrence, nok mere det modsatte. Jeg ville heller ikke bruge et ord som fair konkurrence, når man i cykelsporten benytter sig af epo.

Jeg fik mit svendebrev som tømrer i marts 2014, og jeg har arbejdet på byggepladser både i København og forskellige steder i Nordsjælland lige siden. Det er efterhånden ikke unormalt at se østeuropæiske kollegaer rundt om på vejene, i trælasten eller på byggepladserne.

 

Social dumping er et ret abstrakt emne, så er det måske en god idé at få det på det rene, hvad det går ud på. Social dumping vil jeg mene, går på tre ben i form af.

En dårlig løn; en timeløn, der ligger et sted mellem 15 og 80 kroner.  I de fleste tilfælde vil der også blive arbejdet væsentligt mere end de normale 37 timer om ugen. Typisk bliver der også snydt med de lønsedler der bliver afleveret til medarbejderen

Et dårligt arbejdsmiljø, der i flere tilfælde, er ulovligt ifølge arbejdsmiljølovgivningen her i Danmark. Der er i hvert fald sjældent, at der er det rigtige sikkerhedsudstyr på den pågældende opgave. Hvis det endelig er der, bliver det ikke vedligeholdt.

Mangel på lærepladser, de Østeuropæiske håndværkere har typisk ikke nogen nævneværdig uddannelse i forhold til danske standarder, og af den grund kan de ikke blive godkendt til at ansætte lærlinge. Derfor kommer der jo ikke lærlinge med ud på pågældende opgaver.

 

I mit hoved er det helt absurd, at man bare står og ser på, når vi som samfund vil mangle ca. 70.000 faglærte i 2020, og når der på nuværende tidspunkt stadig er ca. 14.000 erhvervsskoleelever uden læreplads. Hvis man som kunde fortsætter med at benytte sig af håndværksvirksomheder, der benytter sig af social dumping, så får man i sidste ende lov til både at sove og skide i skoven, fordi der hverken er vvs`ere eller tømrere, der kan deres kram.

 

Der er en arbejdsgiver i Nordsjælland, som i virkeligheden er et ret godt eksempel på ovenstående. Man skulle have istandsat en af virksomhedens bygninger, og der blev hentet nogle rumænere til Danmark for at få bygningen renoveret. Bygningen var fuld af asbest, men håndværkerne fik besked på at arbejde uden åndedrætsværn og heldragter, og der blev generelt ikke taget de rigtige sikkerhedshensyn, der skal til, når man arbejder med asbest. Det eneste rindende vand, de havde adgang til, var det, der dryppede ned igennem taget på bygningen – hvor de i øvrigt også spiste og sov. Der var ikke mulighed for at tage bad efter arbejdet med asbesten.

De rumænske håndværkere arbejdede 12 timer om dagen, syv dage om ugen. Daglønnen lå et sted mellem 300 og 400 kroner – og hvis de var heldige, kunne de få fri en søndag om måneden. Stillingerne, som rumænere var ansat i, var i øvrigt opslået som løntilskudsjobs.

Arbejdsgiveren havde samtidigt også stjålet rumænernes identitet, i form af deres cpr-numre til at oprette en virksomhed i deres navne.

 

Når 3F her i løbet af de næste par måneder går ind til forhandlingerne om den overenskomst, der gerne skulle træde i kraft her til marts, har jeg et håb om, at vi får et kædeansvar med i aftalen, så hovedentreprenøren også hæfter, hvis underleverandørerne snyder deres ansatte.

 

Det er imidlertid ikke kun arbejdet med overenskomsterne, jeg mener, vi kan bruge til at rette på de her forhold. I de situationer, hvor staten er kunde, bør man overveje det grundlag, hvorpå man udvælger det endelige tilbud;

–      om der lægges vægt på, at arbejdsmiljøet er ordentligt

–      om der er en rimelig andel af lærlinge på pladsen og

–      om de pågældende virksomheder deltager i den danske model.

…. eller om det udelukkende skal være prisen, der betyder noget, når en opgave sendes i udbud.

Kommentarer