Den døve tømrer – Håndværker med handicap

Inklusion på arbejdsmarkedet er yderst vigtigt for personer med handicap, så de også kan føle sig inkluderet i samfundet. Derfor er det altafgørende, at det danske arbejdsmarked har den nødvendige fleksibilitet, for at kunne inkludere de personer med handicap, som er i stand til at varetage et job, under de rette forudsætninger.

Iflg. en statistik fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, var lidt mere end hver anden dansker med handicap i arbejde i 2016. Til sammenligning var næsten 8 ud af 10 danskere uden handicap i arbejde i 2016. Danskere med handicap er ledige i nogenlunde samme omfang som danskere uden handicap, men langt flere af dem står udenfor arbejdsmarkedet.

Hvis flere personer med handicap skal lykkes med at blive inkluderet på det danske arbejdsmarked, kræver det at fordomme og barrierer om dette emne nedbrydes!

Jeg vil nu berette om en vaskeægte solstrålehistorie fra det virkelige liv. På Norddjursland, i en lille landsby ved navn Emmelev, ligger et lille tømrerfirma, som gennem de sidste 40 år har beskæftiget 2 til 4 ansatte. Firmaet har altid kørt med en erfaren svend og en lærling i hvert team, og på denne måde har firmaet uddannet 10 lærlinge igennem årene.

Tilbage i 2004, var det endnu engang blevet tid for firmaet, til at søge en lærling. I denne forbinde blev firmaet ringet op af en lokal og bekendt landmand, som spurgte om firmaet ville tage hans søn Kim i lære som tømrer. Der var bare en lille detalje. For Kim havde, i en alder af 2 år, mistet hørelsen og havde derfor et sprog svarende til en 2-årig, og alt kommunikation derudover foregik på tegnsprog.

Det var et tilbud, der skulle overvejes nøje. Der opstår naturligvis en masse spørgsmål om, hvordan man skal kommunikere sammen, om man nogensinde kan sende ham ud til kunden på egen hånd, om han kommer bagud i skolen, og om han overhovedet egner sig til skolebænken?

Som udgangspunkt har firmaets holdning altid været, at hvis en lærling blot havde viljen til at dygtiggøre sig, og lysten til at arbejde “røven ud af bukserne”, så kunne teoretisk viden og erfaring opnås med tiden. Derfor valgte firmaet at hyre Kim i en kortvarig praktikperiode.

Hvilken mand fik firmaet så?

Nogle mener, at hvis man mister én af sine sanser, så forstærkes de andre sanser. Denne påstand underbyggede Kim i høj grad. Han var en meget opmærksom praktikant, som var let at komme i kontakt med. Det var som om, at hans synsfelt var 30 grader bredere end de andre ansattes. Det var dog en udfordring, når han stod med ryggen til de andre. Så var der lukket for enhver form for kommunikation.

Det var dog kun en udfordring for de øvrige ansatte, som måtte gentænke hverdagen. Snart blev en ny procedure sat i værk, hvor firmaets ansatte gennemgik hver enkelt arbejdsopgave og hvordan disse skulle udføres, inden arbejdet påbegyndtes. Denne nye procedure fungerede så godt, at Kim endte med at få læreplads hos firmaet.

Firmaet fik bevilget undervisning i tegnesprog af kommunen, hvor en tegnsprogstolk kom ud og underviste Kims kolleger i firmaets værksted, således at kollegerne kunne diskutere valg af værktøj samt arbejdsprocedure med Kim. Firmaet blev også tilbudt tolk i dagligdagen, men firmaet var fra “den gamle skole”, og ville derfor ikke have en person rendende på arbejdspladsen, som ikke skulle foretage sig noget produktivt og svinge hammeren. Så det tilbud takkede firmaet pænt nej tak til.

På skolen blev Kim dog fulgt af en tolk, som støttede ham i undervisningen, hvilket gjorde, at han opnåede et fint gennemsnitligt niveau i forhold til sine klassekammerater – og da Kim i forvejen er en meget åben og udadvendt person, blev han på ingen måde udelukket fra det sociale sammenhold.

Findes der fordele ved at have en døv lærling?

Jeg tror, at de fleste tømrere har oplevet, at man er kravlet op på taget, og først efterfølgende opdager, at man glemte et stykke værktøj på jorden. man kigger ned på sin kollega, som går lige ved siden værktøjet. Man råber og skriger, men lige lidt hjælper det. For enten kører der maskiner på byggepladsen som larmer, eller også hører kollegaen musik igennem sine høreværn, så man ikke kan høre en lyd – og man er derfor nødsaget til at kravle hele vejen ned igen efter værktøjet. Det er alt sammen ligegyldigt, når man blot kan benytte sig af tegnsprog. Så kan det larme så meget, det skal være.

Set fra håndværksmesterens perspektiv, er det også tilfredsstillende, at der aldrig bliver talt privat i telefonen midt i arbejdstiden. Der er sjovt nok ingen pointe i at tale i telefon i et kvarter i arbejdstiden, når man er døv!

”At have uddannet en lærling med et handicap har ikke kun givet Kim noget, det har også givet mig noget. Jeg har lært at gentænke hverdagen, på arbejdspladsen. Mød ind på arbejde med overblik, gennemgå dagens opgaver, gør alting klart, og så er det bare med at gå i krig”. Fortæller firmaets stolte tømrermester.

Kim blev hurtigt klar til at blive sendt ud til kunderne på egen hånd. En stor del af firmaets kunder roste firmaet, for at have taget en døv person i lære, og blev glade for hans besøg. Små finesser mellem kunden og Kim blev afklaret med tegn og fagter, mens resten kunne klares med et papir og blyant. Med til charmen fulgte også de muntre glimt fra hverdagen, hvor man hørte Kim på 25 år, tale med et sprog som en 2-årig, mens han diskuterede en detalje med sine kolleger. Dette kunne få smilet frem hos de fleste.

Nogle små ændringer i den praktiske hverdag, førte hurtigt til en ny hverdag for det lille firma, som endte med at få uddannet én af de mest stabile og pålidelige lærlinge de nogensinde havde haft. Kim gennemførte skolen i 2008, hvor han bestod med karaktererne 10 i tegning og 7 i praktik.

I dag arbejder Kim fortsat som tømrer, hvor han er ansat som freelance hele sommeren, hos det lille tømrerfirma på Norddjursland.

Jeg håber inderligt, at Kims historie kan bidrage til at nedbryde fordommene om at have handicappede ansat.

Kommentarer