Den dag seriøsiteten forsvandt

Forleden satte jeg mig til rette i lædersofaen for at se anden del af DR-programmet »Den dag de fremmede forsvandt«. Det er kun syv måneder siden, jeg selv var arbejdsløs, og jeg husker stadig, hvordan det var at være udsat for den nedladende tone, som præger debatten om arbejdsløshed. Programmet fik en række politikere til at fare op og kræve strammere regler. Enkelte politikere var så hurtigt ude, at de foreslog regler som allerede gjaldt. For eksempel krævede de radikales Morten Østergaard, at man skulle fratages sine dagpenge, hvis man sagde nej til et job. Det lyder ganske fornuftigt, og den regel har da også været gældende i mange år.

Programmets setup var enkelt. Det fulgte en række arbejdsløse danskere som skulle vise, at de kunne klare jobs som normalt blev besat af udenlandske arbejdere. En af dem var Connie på 51 år. Hun var på et gartneri på Nordfyn og skulle høste icebergsalat. På trods af lidt begyndervanskeligheder kom hun op i tempo, og chefen var også tilfreds med hendes arbejde. Men så skete der noget, jeg ikke kunne forstå.

Connie havde en samtale med en af gårdejerne, og selvom hendes evner blev rost, var der ikke noget job til hende. Som trøstpræmie fik hun en kasse æblemost med hjem. Jeg blev ret forvirret, hele præmissen for udsendelsen var jo netop, at danske arbejdsløse havde en mulighed for at vise, at de godt kunne og ville have de jobs.

EFTER UDSENDELSEN SAD jeg tilbage med spørgsmålet: Havde de virksomheder, som DR brugte i udsendelsen, overhovedet jobs til de arbejdsløse? Efter en tur på nettet kunne jeg konstatere, at nej, det havde de ikke. En journalist fra programmet skrev på twitter, at virksomhederne i programmet slet ikke havde ledige jobs, men bare gav deltagerne en uges mulighed for at »prøve sig selv af«. Med andre ord: Lige meget, hvor hårdt Connie knoklede, var der ikke noget job til hende på gartneriet.

Hvor efterlader udsendelsen så de arbejdsløse? Egentlig bidrager de to TV-programmer ikke med nogen ny viden. Men politikere benyttede som sædvanlig chancen til at fremstå handlekraftige. Joachim B. Olsen vil skære i dagpengene, Venstre synes, de arbejdsløse skal presses hårdere, og Morten Østergaard viser, at han ikke står tilbage for de andre. De arbejdsløse bliver igen mødt med mistillid og pisk, og nu fra et bredere spektrum af Folketinget end før udsendelserne.

DET ER MULIGT at politikerne selv tror, at pisken virker bedst, men fra dengang, jeg var arbejdsløs ved jeg, at sådan er det ikke. Det, man har brug for, er opbakning. I stedet for at rakke de arbejdsløse ned, skulle politikerne i stedet tale dem op. Problemet er jo præcis det samme som før udsendelsen. Der er ikke arbejde nok til alle arbejdsløse – der er brug for at få skabt mange flere jobs og der er brug for sikkerhed for de arbejdsløse indtil de kommer i job. Her kunne Christiansborg tage fat, i stedet for at bruge tiden på et spin-baseret TV-program.

Virkeligheden kalder, kære politikere. Det er bare at komme i gang.

Bragt 12. december 2014 i Berlingske

Kommentarer