Dårligt håndværk

TV2 leverede den 12 januar 2017 et TV program. I programmet skulle to virksomheder uafhængigt af hinanden udføre den samme opgave og derefter vurderes på hvor mange pauser de holdt, pris og arbejdets kvalitet. Kort før programmet kommer det dog frem, at TV2 har valgt ikke at orienterer den ene af deltagerne om at ham og hans virksomhed deltog i en konkurrence. Man kan sige, at hvis et stykke arbejde skal vurderes uvildigt, er det også godt at det bliver udført som det ville blive på enhver hverdag. Men det er bare ikke tilfældet her. TV2 nøjedes ikke med at undlade at informerer om konkurrencen. De vælger at lyve overfor den ene deltager. TV2 bilder ham simpelthen ind, at programmet handler om det gode arbejdsliv i Danmark.

En flink fyr

I det lys vælger Tømrermesteren at servere en nogle kolde øl i sommervarmen for sine ansatte. Og han beordrer endda også sine folk ned og tage en pause i skyggen da varmen på taget af bygningen nærmer sig 28 grader. Jeg kan fortælle, at jeg i mine 14 år i byggeriet kun er blevet beordret til at slappe af, af min arbejdsgiver når vi sad i løn forhandlinger og en omgang drikkevarer, om det er danskvand eller en pilsner, er bestemt ikke noget der hænger på træerne. Sagt med andre ord. Han prøver på noget så simpelt som at vise, at man sagtens kan være en flinke fyr og have et CVR. nummer samtidig.
I slutningen af programmet får det udførte stykke arbejde en karakter der skal indikerer hvilken standard arbejdet er udført i. Her bliver tømrermesteren aflevering dumpet. Hans modstander, som han ikke engang vidste han dystede imod, består.
Jeg har ikke forstand på tømrerarbejde så jeg vil ikke udstede en personlig dom over noget af arbejdet. Men Ca. fjorten timer efter programmet har været i luften er Dansk byggeri, der organiserer håndværkmestre i hele landet, ude og dementerer vurderingen af begge udførte opgaver. De siger kort og godt, at ingen af opgaverne er ordentligt udført.

Så lad os lige opsummerer

To håndværksmestre bliver kontaktet af nogle TV producenter. Vi ved at den ene af dem ikke bliver informeret om at ham og hans virksomhed deltager i en konkurrence. Men ikke nok med det. Tv selskabet vælger direkte at lyve for ham, og påstå at programmet skal vise hvordan han ville gøre hvis han skulle være god ved sine ansatte. Derefter afsluttes programmet med at der gives karakter hvor man dumper den ene opgave og erklærer den anden opgave for veludført. Blot for, at det dagen efter bliver afvist fra dansk byggeri side, at der overhovedet er nogen af opgaverne der burde være afleveret.
Man vælger altså at lyve for den ene part i konkurrencen, forfordele den anden når der skal uddeles karakterer for det udførte arbejde.

Et utroværdigt og usympatisk program

Det eneste samfunds realistiske i programmet “Danmark mod Østeuropa” er, at der bliver konkurreret på hamrende ulige vilkår. Hvad der har været planen bag udsendelsen er svært at sige, men hvis der er nogen der i forbindelse med det her program har leveret elendigt håndværk, så er det produktionsselskabet.
At forsøge at spille kollegaer ud mod hinanden på den her måde er simpelthen så usympatisk og et udtryk for total asocial adfærd. At opdele håndværkere efter deres nationale ophav og herefter prøve at gøre det til naturlov, at den ene part lønnes dårligere og arbejder mere, er simpelthen udover min fatte evne.

Heldigvis er vi mange der er klogere end det. Jeg vil fortsat opfordre mine udenlandske kollegaer til at organiserer sig i vores fagforeninger. Vi skal ikke lade dårlig underholdning slå kiler mellem os. Jeg har heldigvis tiltro til, at de dele af samfundet der forsøger at spille kollegaer ud mod hinanden internationalt, fortsat vil møde massiv modstand. Og heldigvis møder jeg flere og flere af mine udenlandske kollegaer til sociale arrangementer og generalforsamlinger i min fagforening.

Kommentarer