Bliv ikke syg som ungarbejder!

I et storcenter i en større by i Jylland blev jeg ansat som frityreryster hos Burger King. Chefen var en dame, hvis kropsprog udstrålede magtmisbrug, og at hun var en dame, man ikke skulle træde over tæerne, understregede hun ved at pege på mellemlederen og sige: “Det der er min datter, og da hun blev gravid fyrede jeg hende!”. Hendes smil da hun sagde det, afslørede stoltheden for at være kold og kynisk.

Arbejdet var hårdt og trættende, som ungarbejde for det meste er. Heldigvis var opgaverne lige fordelt, så hver havde gode tjanser og dårlige tjanser. Pauserne var i et lille klædeskab, hvor chefens sultne gribbeøjne ikke kunne nå. Midt i en pause gik en kollega ind, lukkede døren og sagde: “Hør! Uanset hvad, så lad være med at melde dig syg! Det er det bedste råd, jeg kan give dig. Held og lykke, og velkommen til!” og så forsvandt hun igen uden nærmere forklaring.

Nogle uger senere skete så det, som ikke måtte ske. Jeg meldte mig syg. Det var dér helvede brød løs. Tilbage på arbejdet blev alle mine lette arbejdsopgaver erstattet med hårde og beskidte opgaver. I en uge var min eneste tjans at fjerne fastbrændt frityre fra gryderne. Den opgave plejede ellers at være på runde.
Da jeg brokkede mig, blev det hele meget værre. Med en klud og en spand sæbevand skulle jeg gøre fryseren ren for skidt. Fryseren var på størrelse med en lille studiebolig og omtrent ligeså beskidt. Uden andet ‘overtøj’ end den udleverede T-shirt stod jeg i minus 18 grader og fjernede fastfrosset skidt til kroppen skælvede og fingrene blev stive.

Det er sådan nogle vilkår, man får, når man er ung og ufaglært. Min arbejdsgiver var desværre ikke et særtilfælde, for sådan ser virkeligheden ud for utrolig mange unge i dagens Danmark.

Kommentarer