Billig arbejdskraft- Nej tak!

Ja nu har arbejdsgiverne fået det, som de ønskede det, nemlig en masse billig arbejdskraft fra udlandet. I mange år, ville firmaer ikke selv udlærer håndværkere, og nu hyler de over, at de ikke kan få nogen. Nej det er klart, for de “glemte” at tage nogle i lærer mens tid var. Måske det var et led i planen om, at få noget billigt arbejdskraft?

Nu hvor arbejdsgiverne mangler danske faglærte håndværkere, bliver de jo nød til at trække på andre landes arbejdskraft. Det gør de også, 1. januar 2007 havde 1.789 polakker været i Danmark mellem ét og tre år og arbejdet. I 2015 var det tilsvarende tal 5.858 polakker, det er ca. 4.000 ekstra polske håndværkere på under 10 år. Jeg har hørt fra folk, at i deres kolonihaveforening er fem af husene nu beboet af polske arbejdere, der får 80 kroner i timen. Jeg ved ikke med skattebetalingen, men de får pengene i fine konvolutter. Til gengæld skyder der masser af nye og store kolonihavehuse op rundt omkring i foreningen.

Det er ikke et problem, at vi henter østeuropæisk arbejdskraft. Men det er et problem, at mine danske kollegaer bliver underbudt af billig arbejdskraft. Og derved ender med en fyreseddel. Det skal være lige løn, for lige arbejde. Det dur bare ikke, at polakker på større bygge- og anlægsprojekter i gennemsnit får 119 kroner i timen, mens deres danske kolleger i gennemsnit får 170 kroner i timen.

Kapitalismen viser sit grimme ansigt.

Så vil liberalisterne råbe; fri konkurrence er vejen frem. Men lige det med konkurrence, kan man ikke bruge, som undskyldning for at underbetale sine ansatte. Det er ikke fair, kun at konkurrere på løn, og ikke tænke på de danske håndværkere der bliver fyret, fordi arbejdsopgaverne går til en arbejdsgiver, der bygger sin virksomhed op på billig østeuropæisk arbejdskraft. Hvilket jeg synes er totalt usmageligt, både at være ligeglad med sine danske medborgere, men også udnytte østeuropæere, der er desperate for at få et job, bare for at tjene en masse penge. Der viser kapitalismen virkelig sit grimme ansigt.

Og dygtige er de virksomhedsejere også. Polakkerne får en fin lønseddel, hvor der står, at de har fået den aftalte løn for 37 timers arbejde. Sedlen kan de så vifte med, når myndigheder eller fagbevægelsen kigger forbi. Men i virkeligheden har polakkerne arbejdet langt mere end de 37 timer om ugen, og måske har arbejdet 74 timer. Det giver en hel anden timeløn. Andre gange kan arbejdsgiveren forlange 8.000 kroner i husleje, af folks løn, så får han sine lønkroner tilbage igen. Og så bor der måske tre østeuropæere i et faldefærdigt skur til en månedlig husleje på 24.000 kroner. Men det er ikke kun lønnen arbejdsgiverne snyder med, de får heller ikke indbetalt til pension og feriepenge, og dermed er de med til at bryde overenskomsten på det pågældende område.

Tag ansvar og afstand.

Det bør vi som samfundsborgere ikke finde os i, at nogle arbejdsgivere udnytter andre på denne måde. Og man bør gå udenom disse virksomheder, der levere sådanne ydelser. Hvis du benytter dig af billig østeuropæisk arbejdskraft, er du samtidig med til at undergrave det fundament din egen løn, ferie, barsel og uddannelse er bygget op af. Det er unfair overfor alle os andre i samfundet, og det bør alle ansvarlige mennesker og politikkere tage stærk afstand fra – det gør jeg i hvert fald!

Kommentarer