Begrundet opsigelse

Kære Sophie Løhde

Pr. 30.10.15 opsiger jeg min stilling som social- og sundhedsassistent med fratrædelse pr. 31.11.15.

Jeg har været ansat i ældreplejen i næsten et årti. I al den tid har jeg været omstillingsparat. Hver gang, I på Christiansborg har lavet forlig og finanslove, har ældreområdet altid stået for skud. Det har resulteret i, at jeg som personale, har skullet finde nye metoder og nye teknikker for at kunne løse de nye opgaver. Det er de opgaver, I som politikere, har pålagt ældresektoren.

I stedet for at bruge tid på det, jeg er uddannet til – at drage og give omsorg til ældre mennesker – er jeg nødsaget til at være administrativ foran en computerskærm.

Klokken er 7.30. Jeg er lige mødt ind til en otte timers dagvagt. Lugten af urin og afføring spreder sig på gangen. Jeg smider hurtigt mine ting ind i mit skab, når ikke at skifte min sko ud med mine sandaler, men haster ind til Jakob. Jakob er dement. Jakob kan ikke mærke, at han skal på toilettet. Denne morgen er der sket endnu et uheld. Det kræver to personaler for at kunne hjælpe Jakob. Jakob forstår ikke, hvad der skal ske. Han slår ud efter mig. Vi får ikke lov til at hjælpe Jakob med at få en ren ble på. I løbet af min vagt har mine kollegaer og jeg ikke mulighed for at hjælpe Jakob med at få skiftet ble og bukser.

Dette eksempel på en arbejdsdag, hvor jeg løber maraton i lugten af urin og afføring, er et eksempel på et prioriteringsspørgsmål.

Men det er ikke en prioritering, jeg har taget.

Den er taget for mig af dig og dine kollegaer.

Jeg har ikke brug for flere kollegaer, men jeg behøver, at min tid styres af mig selv. Overordnede rammer fra en ledelse er gode at have at arbejde ud fra, men det er som om, hver gang der i medierne vises noget hjerteskærende om de ældre, laver I en brandslukning og lovgiver jer ud af ansvaret – i stedet for at se på baggrunden for problemet.

Men nu må det være nok!

Hvordan ændrer vi så denne problemstilling? Jeg har ikke løsningen, men jeg drømmer om, at jeg kan bruge min uddannelse på det, jeg har taget den for – at være der for de ældre, når de har brug for mig.

Hilsen

Benjamin Rask Pedersen.

Kommentarer