Arbejdsmarkedets parter – ta’ ansvar!

Organisering.

Som arbejder har jeg efterhånden arbejdet en del forskellige steder. Det har været inde for service, industri, bygge og anlæg. Fælles for alle arbejdsgivere var, at de var organiseret i en arbejdsgiverforening. De så medlemskabet som en nødvendighed for overlevelse, idet deres konkurrenter også var organiseret, hvilket betød at de konkurrerede på lige vilkår.

Jeg har aldrig hørt en arbejdsgiver være utilfreds med sin organisation, eller deres konkurrence vilkår.

Arbejdsgiverne havde store fordele ved at være organiserede. For eksempel havde de i Dansk Byggeri opmålere, som hjalp de organiserede arbejdsgivere med at give et realistisk bud på en byggesag. Deres netværk i Dansk Byggeri gjorde også, at konkurrence vilkårene var ens for alle. Men alle de fordele som arbejdsgiverne har bakket om, i samarbejde med deres organisation, er så småt ved at smuldre.

 

Uorganiseret.

Dansk Byggeri har ikke længere opmålere. De har ikke længere hånd i hanke med, hvilke firmaer der er organiseret, og heller ikke styr på hvilke forhold de uorganiserede virksomheder arbejder under.

Det må da være utilfredsstillende for en virksomhed, at den organisation der burde støtte dem, og sørge for at andre virksomheder også bliver organiseret, ikke lever op til deres ansvar. Enhver arbejdsgiver, med respekt for sin virksomhed og god kvalitetssans, kan se, at udenlandsk, underbetalt og ukvalificeret arbejdskraft ikke er vejen frem, hvis virksomheden skal overleve de krav bygherrerne stiller i dagens Danmark.

 

Udskiftning.

Jeg kender nogle gutter, som arbejder i et sjak for en af Danmarks største entreprenør virksomheder. På deres sidste projekt fik de at vide, at firmaet fremover ville bruge udenlandsk arbejdskraft, fordi arbejdskraften var meget hurtigere til at udføre arbejdet…

Som udgangspunkt er der ikke noget forkert i, at blive skiftet ud med et andet sjak, hvis man ikke kan levere varen til tiden. Sjakket spurgte ind til den kvalitet som den udenlandske arbejdskraft kunne levere, og det eneste virksomheden kunne svare var, at det ikke betød noget med kvaliteten, bare så længe arbejdet kunne blive færdigt så hurtigt som muligt!

 

Kvalitet frem for kvantitet.

Tænk, at et af Danmarks største entreprenør virksomheder tror, at hvis bare man skifter kvalitet ud med kvantitet, 37 timers arbejdsuge ud med 60 timer, så skal det hele nok gå…

Jeg tror, det er den sande død for hvilken som helst virksomhed, hvis man satser på, at ringe kvalitet skal bringe arbejdsmarkedet igennem krisen.

Der er ingen tvivl om, at danske håndværkere er utrolig dygtige til deres håndværk. De har en uddannelse som afspejler deres egenskaber. Derfor er det vigtigt, at Dansk Arbejdsgiverforening vågner op efter 10 års dvale, og begynder at tage ansvar. Et ansvar som indebærer, at de hjælper med at uddanne unge mennesker, til den kvalitet som er efterspurgt, i stedet for at understøtte det råddenskab som store virksomheder mener, er det eneste rigtige at gøre lige nu. Ifølge AER, kommer vi til at mangle kvalitetsarbejdere om 5-10 år. Så hvorfor ikke bruge den tid vi har nu, på at uddanne dygtige folk, til det kommende opsving.

 

Tag ansvar!

Tilbage i 2005 opfordrede vi arbejdsgiverne til at tage flere lærlinge ind, men der havde de så travlt at det ikke kunne lade sig gøre. Og nu, i 2013, er der krise. Det virker lidt som om arbejdsgiverne hele tiden prøver at finde en undskyldning for, ikke at tage ansvar. Og det er her arbejdsgiverforeningen, burde gå ind og understøtte den hovedaftale de har lavet med LO. Vi har ansvaret for arbejdsmarkedet, lad os dog tage det ansvar, og stå ved vores holdninger. Danmark skal leve af kvalitet – ikke af underbetalt, udenlandsk arbejdskraft, der leverer ringe kvalitet!

Kommentarer