Arbejderens kampdag i en tid med modgang

Den 1. maj har siden 1889 været arbejdernes internationale kampdag. En dag der verden over markeres med taler, aktioner og solidaritet. Men hvad er det egentlig, vi fejrer? Og hvorfor gør vi det. Jeg fejrer 1. maj hvert år fordi det minder mig om hvor vigtigt, det er at vi støtter op om solidariteten og sammenholdet. Et godt arbejdsliv skaber nemlig også et godt familieliv, jeg behøver ikke kigge længere væk ind på mine to egne børn. De er født på selvsamme dag nemlig 1. maj. Lærke på fire år og Laura som kom til verden sidste år. I år når jeg tager begge mine piger med til 1. maj, vil det for dem være en dag, de vil huske, fordi det er deres fødselsdag. Folk vil sige tillykke, der vil være balloner, hoppeborg og små kræmmerhuse med slik, men for mig vil det minde mig om, hvor vigtig det er vi står sammen og stadig kæmper videre for det der betyder allermest for hos.

Hverdagens kamp

Jeg husker tydeligt sidste gang dagen før 1. maj. Mine kollegaer og jeg står og binder jern til en bundplade, som skal blive en del af det fundament, der senere hen skal kunne holde til de tunge toge på den nye Ringstedbane. Vi er som sædvanlig under hårdt tidspres. Vores chef kommer ud til os over middag. Uden et ord går han op på den bro, der er placeret imellem kontorerne og byggepladsen. Her står han og iagttager os i et stykke tid indtil at han råber: ”Drenge kom lige herhen”. Han ser på os og siger: ”I bliver nødt til at arbejde over i dag og i morgen, jeg har bestilt beton til mandag morgen”. ”I morgen” siger jeg ”Ved du ikke hvad for en dag det er i morgen?” Jo siger han ”Det er fredag og jeg har bestilt beton til på mandag morgen klokken 7.00, så I bliver nødt til at arbejde over”. ”Det kan jeg altså desværre ikke, det er jo 1. maj” Han får næsten sin varme kaffe galt i halsen, som han har haft med sig inde fra sit kontor.

”1. maj? Det var i gamle dage man holdte sådan noget, det gælder ikke mere og vi skal altså være færdige her knægt”. Der bliver diskuteret, lidt frem og tilbage. Mine kollegaer og jeg kigger på hinanden og griner. Han må tage pis på os, tænker vi. Men vi kan samtidig se alvoren i hans øjne. Det gør han altså ikke og det skrøbelige engangskrus er næsten ved at knække, så den varme kaffe ryger ud af hånden på ham. Jeg kigger på ham og siger så: ”Jeg kan oplyse dig at ifølge vores overenskomst paragraf 15 stk. 1, er 1. maj altså en hel fridag”. Han ryster på hovedet, vender os ryggen og mumler noget i retningen af forbandede pamper.

Solidariteten

Vi skal altid gøre vores forbandede pligt som arbejdere og passe vores jobs. Vi skal altid bære den faglige stolthed med os, men vi skal også stå fast på vores rettigheder. Ellers så mister vi dem sgu’. Det er netop dem vi i høj grad hylder den 1. maj, som er en demonstrationsdag, for alle vores rettigheder. Et godt arbejdsliv skaber et godt familieliv, som jeg mener vi bør kæmpe for at opnå i langt højre grad alle sammen.

Kommentarer