Akademikernes blinde vinkler

Når man åbner avisen, kunne man godt få det indtryk, at Danmarks befolkning hovedsageligt bestod af akademikere, journalister og politiske kommentatorer. Jeg savner sådan nogle som mig selv, specialarbejdere, i spalterne. Man møder heller aldrig en gartner eller en social- og sundhedsassistent i avisen. Det er et stort problem.

Det samme viser en dugfrisk undersøgelse fra Tænketanken Cevea. Akademikerne er stærkt overrepræsenteret i den offentlige debat. Akademikernes andel af debatindlæg er for eksempel mere end seks gange højere end deres andel af befolkningen. Endnu værre er det, at faglærte og ufaglærte er ekstremt underrepræsenteret. På trods af at vi udgør over 60 pct. af befolkningen, kom kun 10 pct. af indlæggene fra vores hånd. I et interview i JP udtrykker professor ved Syddansk Universitet Erik Albæk sin støtte til skævvridningen. Han mener, at en debat med deltagelse fra brede lag af samfundet ofte ender usagligt. Når han foretrækker, at det er de højtuddannede og eksperterne, der kommer til orde, skyldes det, at de ifølge ham sikrer »en kvalificeret debat«.

Jeg synes, det er noget vrøvl, når Erik Albæk siger, at det er naturligt, at akademikere fylder mere i den danske debat, fordi de ved mere. Det er rigtigt, at akademikerne ved noget, men vi ved noget andet. Hvis de holdninger og erfaringer, vi har fra gaderenholdelsen og skurvognen, ikke bliver en del af debatten, bliver den skæv.

Virkeligheden var anderledes

Et godt eksempel er den forringelse af efterlønnen, som Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale aftalte i 2011. Akademiske eksperter, politiske kommentatorer og store dele af pressen var enige: Skynd jer at forringe efterlønnen. Avisspalterne og nyhedsudsendelserne flød over med historier om de friske akademikere, som kunne nyde deres efterløn på golfbanen.

Desværre var virkeligheden en anden. Da reformen blev besluttet var 83 pct. af efterlønsmodtagerne ufaglærte eller faglærte og under 2 pct. havde en lang videregående uddannelse. Det fremgik af en undersøgelse fra AE-Rådet. Det forvrængede pressebillede var med til at legitimere efterlønsforringelserne.

Et andet eksempel er den nuværende debat om social dumping. Problemet kom først på mediernes lystavle lang tid efter, at håndværkerne mødte de første polske nummerplader på byggepladsen, og landarbejderne blev erstattet af underbetalte rumænere i markerne. Uden indsparket fra den halvdel af Danmark, som faglærte og ufaglærte udgør, opstår der blinde vinkler, og de problemer, vi oplever, forsvinder fra debatten.

Vi kommer ikke uden om, at vi også selv har et ansvar. Som faglærte og ufaglærte må vi få hænderne op af lommerne og tage del i debatten. Det fritager dog ikke pressen for et ansvar. Den må også tage en tørn, så vi sammen kan sikre en bredere debat uden blinde vinkler.

Bragt 2. marts 2015 i Jyllands-Posten

Kommentarer