Mere mindre arbejdsmiljø, bliver til mere flere dødsulykker

Jeg har været murer i 16 år, og jeg har gennem min karriere set lidt af hvert.

B.la var jeg sikkerhedsmand på et stort prestigeprojekt i det indre københavn. Projektet var renoveringen af et af de fineste, dyreste og mest prestigefyldte hoteller i landet. Projektet var ydermere blevet vundet af en af de mest respekterede entrepenørvirksomheder, vi havde herhjemme. En virksomhed, der iøvrigt var blevet betroet en miljøcertificering. Et blåstempel, der betyder, at Arbejdstilsynet (AT) ikke tager dem i betragtning, når der skal laves stikprøver på arbejdsmiljø, da sikkerheden her er så høj, at det er ulogisk at bruge ressourcer på den slags “pjat”.

En fejlslagen politik, der kom til udtryk, da en stilladsarbejder på 32 omkom, og efterlod sig kone og to børn.

Når en sådan virksomhed skal vurderes på dets arbejdsmiljø, så bliver det gjort udfra den dokumentation, der beskriver tilstanden på de gældende byggepladser. Og den dokumentation der bliver taget udgangspunkt i, er i særdeleshed sikkerhedsmødereferaterne. Den ansvarlige for udførelsen af disse, er arbejdsmiljøkoordinatoren. En person, der iøvrigt er ansat af virksomheden selv.

På det pågældende hotel var der et væld af sikkerhedsmæssige udfordringer. Flere end jeg på nogen måde kan nå at beskrive her. En af de punkter, jeg dog gerne vil berette om, er, måden man forholdt sig til blyen i malingen på.

En typisk mandag morgen vi mødte op, var der mere støvet end andre vanlige mandag morgener. Vi undrede os lidt. Der skulle godt nok være banket puds ned på etagen under os i weekenden. Men det burde jo ikke kunne komme i kontakt med os, da området jo skulle holdes hermetisk lukket og foregå i undertryk. Og der var da også sluser, hvor folk i rumdragter gik ind og ud på etagen under os.
Nuvel, jeg gik ned ad gangen for at finde kilden til støvet, blot for at sikre mig, at der ikke var hul i gulvet eller lignende ,hvor støvet kunne trænge igennem.

Jeg fandt intet hul. Men kunne se at luften var mere tyk ved et område omkring en køkkentrappe. Jeg gik ned ad trappen til etagen, hvor der skulle have været banket puds i weekenden. Her kunne jeg så konstatere, at etagen var blændet med blot en plade. En plade som jeg ligeså stille kunne skubbe til side og kigge ind. Derinde stod en gut i rumdragt, -Og bankede puds som var han blevet truet på sit job, hvis ikke han var færdig i går. -På et område som burde være lukket af,så ingen andre ville blive eksponeret for støvet. Det støv der iøvrigt stod ud til alle sider, og naturligvis også op til os på etagen ovenover.

I en sådan situation ville det korrekte og rigtige at gøre være, at der skulle rengøres i alle de områder, der var blevet inficeret med blystøv. Det ville sige, at arbejdet ville blive standset, mens rengøringen forestod.
Men i ledelsen for byggeriet havde man en anden tilgang til det. For, som vi alle ved, så er bly tungt. Meget tungere end støv. Derfor så var konklusionen, at den del af støvet der indeholdt bly, ja, det blev som det mest naturlige nede på underetagen. Alt støvet på etagen ovenover, det var rent støv.

Det er blot et eksempel ud af mange, der ikke blev taget til efterretning. Og endnu værre. Ikke ført til referat, og dermed ikke indgik i dokumentationen på hvad folk blev eksponeret for.

Efter en tid blev en stor del af AMR’erne (arbejdsmiljørepræsentanterne)træt af dette, og vi blev enige om at udføre påtalesedler. Dvs et stykke papir hvorpå vi nedfældede de problemer vi stod med, hvorpå vi afleverede det med et krav om at firmaet kvitterede for modtagelsen.
Det afsted kom en konflikt af dimensioner mellem os AMR’er og virksomheden. Først blev vi truet med skriftlige advarsler for alt fra arbejdsvægring til indtagelse af alkohol, – begge punkter blev dog trukket tilbage eftersom virksomheden ikke kunne dokumentere dette.
Og det hele endte med at man afskedigede 40 mand. Kun med det ene formål for øje, at kunne skille sig af med undertegnede AMR, samt tillidsmanden.

Alt dette for at straffe os der rent faktisk prøvede at opretholde en værdig standard af sikkerhed og arbejdsmiljø.

Her har vi at gøre med en virksomhed der har den højeste status indenfor arbejdsmiljø. Hvad man kunne oversætte til en elite smiley indenfor restaurationsbranchen.
Vi har at gøre med en byggeplads med bemærkelsesværsigt mange (dygtige) fagligt aktive, der rent faktisk gjorde et kæmpe stykke arbejde for at skabe et fornuftigt arbejdsmiljø.
Vi har også med en plads at gøre, der fik besøg af AT fra tid til anden, da vi blev enige om at det var påkrævet at de besøgte pladsen.

Og sidst, men bestemt ikke mindst… Vi har med en plads at gøre, der på SÅ mange måder er repræsentativ for den udvikling vi ser i byggebranchen, som ganske godt beskriver de konsekvenser, som social dumping medfører.

Ja, min historie skete i 2012.
Men arbejdsmiljøet er ikke blevet bedre siden da.

Derfor gør det mig enormt vred, når jeg hører at regeringen og blå blok mener at vi skal være længere på arbejdsmarkedet.
Forudsætningen for et langt arbejdsliv er at man ikke slider sig ned, bliver eksponeret for farlige stoffer, at de der har en interesse i sikkerheden der ikke er forurenet af økonomiske interesser bliver taget alvorligt. og i særdeleshed, at man ikke risikerer at blive slået ihjel.

At man så i samme finansår vælger at skære ned for AT’s ressourcer er i min optik et paradoks og en dobbeltmoral af proportioner. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Vil man have at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, må man som et minimum sørge for at skabe rammer der muliggør et længere arbejdsliv. Ikke forringe dem.

Historien her foregår under rammer hvor man burde kunne forvente et højt niveau…
De mere durkdrevne af jer læsere af dette postulat, vil nok være istand til at konkludere, at niveauet ude på pladserne ofte så er lavere end i denne historie.

Så ikke nok med at der er en forventning om at jeg nu skal holde længere indenfor en branche hvor langt størstedelen ikke er istand til at arbejde efter de 60.
– Jeg skal både arbejde længere, men også under forhold der nu bliver kraftigt forringede.

Det er ikke bare dårlig ledelse,- det er også en virkelighedsfjern og fornægtende tilgang til min dagligdag.

Kommentarer