30 timer med fuld løn, tak

Jeg sad forleden og talte med en gammel kollega, for som så mange gange før skulle verdenssituationen lige vendes over en øl. Snakken endte hurtigt på vores arbejde og de kæmpemæssige besparelser, som Claus Hjort og Jørn Neergaard har foretaget på vores sikkerhed og arbejdsvilkår de sidste 6 måneder.

Min tidligere kollega arbejder som gartner, og jeg selv er tømrer. Vi har begge hårde fysiske jobs, som dagligt udsætter os for slid og skader. Vi er begge alvorligt bekymrede for det liv, der tegner sig for fremtiden. Ikke bare for os selv – men for alle.
Enorme besparelser på arbejdstilsynet oven på statistikker der viser, at de anmeldte arbejdsskader og dødsulykker er steget op til den finanslov, der blev vedtaget for 2016. Mange af de fysiske arbejdsskader kommer typisk i forbindelse med, at man har haft en akavet arbejdsstilling, eller i forbindelse med de materialer man skal bruge oppe på 3. sal, hvor den eneste adgangsvej er en snoet trappe. Dertil kommer, at affaldet jo også skal væk igen.

Og i vinters kom en reform af pensionsalderen der gør, at jeg, som nu er 24 år, skal holde, til jeg bliver 74 år. Med en gennemsnitlig levealder for faglærte mænd, der nu er på 73,5 år, bliver der ikke udsigt til meget pensionisttilværelse. Min kollega har heldigvis ikke så mange år igen, før han kan gå på pension, men han fortæller, at han, før han overhovedet kan komme ud af døren om morgenen, må spise smertestillende piller.

En af løsningerne på det her problem som jeg ser det, vil helt klart være en nedsættelse af arbejdstiden fra 37 til 30 timer om ugen med den samme løn. For bare at tage de erfaringer vi har haft her i Danmark: Da vi sidste gang satte arbejdstiden ned, viste det sig, at vi som medarbejdere blev mere effektive og produktive. Det samme skete de gange vi har fået ret til mere ferie. Det har også vist sig, at det skabte øget vækst herhjemme, fordi vi havde fået gladere og mere friske medarbejdere.

I Göteborg har man også gjort sig positive erfaringer angående en nedsættelse af arbejdstiden. På et Toyota-værksted i den svenske by har man set, at man udover at få gladere og friskere medarbejdere også øgede effektiviteten markant. På værkstedet har det vist sig, at det har skabt en vækst på 22 procent. Værkstedets 30-timers model kører nu på 12. år, og det havde det aldrig gjort, hvis der ikke havde været penge i det.

Udover at det er en fordel for en virksomhed som Toyota-værkstedet, så er fordelene for samfundet også til at få øje på. Den nye pensionsalder for mig og mine kollegaer på min alder vil betyde langt flere nedslidningsskader, og derfor skaber det et større pres på hospitalsvæsenet og de ressourcer der er og vil blive sat af til det i fremtiden. Men det er ikke kun nedslidningsskader, det komme til at handle om. Lige nu er der ca. 400.000 mennesker med stresssymptomer, og 35.000 er sygemeldte med stress. Det er jo på ingen måde en fordel, at medarbejderne i både det offentlige og private bliver syge. Hverken for den enkelte eller for samfundet.

Også på dagpengeområdet vil man kunne se en positiv effekt, da der helt klart vil komme flere i job. Så kunne det også være, at vi kunne få nogle af de 14.000 erhvervsskoleelever, der mangler en læreplads, i lære.

I 2017 skal 3F blandt andre forhandle nye overenskomster. Jeg håber, at vi med en diskussion af emnet op til forhandlingerne kan gøre noget ved det måske gammeldags synspunkt, der lyder, at en normal arbejdsuge skal være på 37 timer.

Kommentarer