3 gange dårligt håndværk

Forleden sendte tv2 en udesendelse “danmark mod østeuropa”.
Programmet omhandlede to hold af håndværkere. Et bestående af danskere, og et andet bestående af østeuropæere.
De to hold dystede så, uvidende, imod hinanden om at levere det bedste resultat.
Jeg er selv håndværker. Men da jeg ikke er tømrer med derimod murer, vil jeg ikke vurdere på det håndværksmæssige resultat.
Jeg kan dog ikke undgå at bemærke at det polske hold ikke arbejdede under forsvarlige forhold. Stilladset var ulovligt, ligesom der manglede ordnede skurforhold og arbejdsbeskrivelser. Faktisk bryder både polske håndværkere, deres arbejdsgiver og tv2 arbejsmiljøloven på flere punkter under udsendelsen.

Men jeg vil hverken klandre polske håndværkere, deres mester eller andre her. Jeg vil faktisk ikke klandre andre udover journalisterne på tv2.
For hvad er det programmet rent faktisk leverer?
Der er lagt op til et program der går i dybden og leverer et seriøst bud på en vurdering mellem danske og østeuropæiske håndværkere. Diskussionen omkring dansk og udenlandsk arbejdskraft får nu sin endelige afslutning efter tv2’s program.

Konklusionen fra tv2’s hold af eksperter er en klar sejr til østeuropæerne. Og det er her jeg vil tillade mig at være lidt kritisk. For hvem er det her der vurderer hvem der har vundet?
Jeg er som sagt selv murer. Så jeg vil ikke byde ind på at vurdere tømrerarbejde. Derimod kan jeg konkludere at polakkernes arbejdsforhold ikke blot dumper, men som skrevet er direkte ulovlige. Dansk byggeri, arbejdsgiverorganisationen der organiserer tømrerne i danmark, har efterfølgende været ude at sige, at begge hold burde være dumpet på tømrerarbejdet.

Jeg er heller ikke journalist. Men jeg vil nu alligevel vove den påstand, at hvis man leder hele danmark til at tro at man leverer et stykke dybdegående journalistik der neutralt går ind og vurderer kvaliteten af forskellige nationers håndværkere ved at vise et underholdningsprogram på en time, så er man dumpet i sit håndværk,

Jeg går ikke henledt i den tro, at ejendomsmæglere fra øst danmark er partout bedre end dem fra vest, blot fordi hold øst vandt sidste runde af beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.
Jeg tror ikke engang på, at journalister fra fyn skulle være ringere end de fra andre steder i landet, selvom tv2 lige har vist at de leverer dokumentarer der blot er underholdningsprogrammer i forklædning.

Så skal vi ikke sige til alle 3 hold, at det er en ommer. Og så slår vi en streg i sandet. Og så huske på, at inden af de 3 hold, hverken tømrerne fra danmark, håndværkerne fra polen eller journalisterne fra fyn, på nogen som helst måde kan være repræsentative for hele deres nationale ophav.
Jeg ved at der findes ærlige og dygtige journalister i danmark der ville blive kede af at blive sammenlignet med det niveau som journalisterne bag tv2’s program leverede.

Næ, lad os ligge dårligt håndværk fra os og se fremad. Og lad os nu ikke forglemme: vi står lige foran overenskomstforhandninger i byggeriet i foråret 2017.
Hvis jeg skulle komme med en vurdering, så lugter hele denne sag langt væk af politisk bestilt arbejde.

Men hvad ved jeg? Jeg er blot menig murersvend…
Jeg har jo ikke en dyt mere forstand på den slags, end en journalist har på håndværk.